08. mars 2021
Ríkisfelagsskapurin má standa saman, um vit vilja hava eina sterka rødd í stórpolitikkinum um Arktis, sigur Edmund Joensen í nýggjari grein til Altinget. Lesið greinina her.
"Den største trussel mod danske interesser i Arktis er ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft bliver svækket”.
Disse ord tilhører den forhenværende arktiske ambassadør Peter Taksøe-Jensen, og det er et udsagn, jeg helt og aldeles kan tilslutte mig. Hvis ikke vi i Rigsfællesskabet formår at stå sammen i det storpolitiske spil i Arktis, så er det hele Kongerigets interesser, der er truede, og ikke kun de danske.
Vi står over for store udfordringer i den arktiske region – udfordringer, som kan udnyttes positivt, men som også kan misbruges. Klimaforandringerne medfører som bekendt en tilbagetrækning af isen, hvilket åbner op for nye sejlruter – især om sommeren. Skibstrafikken er allerede øget i området og kommer til at vokse betydeligt de kommende år. På grund af den øgede skibstrafik og Færøernes placering midt i de nye sejlruter, er det derfor nærliggende at forestille sig, at Færøerne bliver et nyt maritimt midtpunkt i Nordatlanten.
Med nye stormagter i den arktiske region må Rigsfællesskabet stå sammen
Kongeriget Danmarks rolle i storpolitikken om Arktis er vigtigere end nogensinde, og med en ny arktisk strategi på trapperne, er det derfor af største betydning, at den rammer rigtigt.
Efter min overbevisning er det vigtigt, at der bliver taget højde for, at Kongeriget Danmark består af tre lande med tre forskellige størrelser, tre forskellige kulturer og som er på tre forskellige udviklingsstadier. Derfor er det af største betydning, at vi på en klog måde formår at bruge vores forskelligheder konstruktivt, så vi ikke bliver vores egen største trussel.
Dette kræver, at vi internt i Rigsfællesskabet bliver bedre til at tale sammen om vores forskelligheder og ikke mindst med respekt for hinandens forskelligheder. Det er først muligt at opretholde nogle fælles røde linjer, når vi i Rigsfællesskabet respekterer hinandens forudsætninger. Det håber jeg, at den kommende arktiske strategi vil sikre.
Vi må stå sammen - ikke kun internt i Rigsfællesskabet
Der kan ikke længere herske tvivl om, at der er mange forskellige interesser fra flere stormagter i Arktis. Flere af disse stormagter er lande som Kongeriget Danmark har tætte bånd til og er allierede med. Men der er også lande, som udfordrer vores værdier i det demokratiske Vesten. Ligesom der er lande, der ikke befinder sig i den Arktiske region, men som har et stort ønske om at spille en central rolle i området.
Færøerne har, som mange ved, oplevet ualmindelig stor opmærksomhed fra flere af disse lande, som forsøger at få et ben ind i vores lille samfund. Det er ikke tilfældigt, at det sker netop nu.
For mig skal der ikke herske tvivl om, at Færøerne tilhører Vesten og de demokratiske og vestlige værdier. Det er de vestlige lande, vi særligt skal støtte os op i mod - ikke de lande der har bagtanker, som vi ikke kan vide os sikre på, hvad er. Færøernes fremtid og fremtidige vækst skal ikke etableres med et quick fix og risikere at ende som et pressionspunkt i stormagtsrivaliseringen i Arktis.
Færøerne har ad flere omgange ytret ønske om bedre adgang til de vestlige handelsmarkeder. Især for vores fiskeprodukter, som i dag i høj grad bliver afsat til ikke-vestlige markeder.
Tiden er derfor mere end nogensinde inde til, at Vesten tager initiativ til at knytte Færøerne til deres markeder. Vi har gjort det klart ad flere omgange, at vi vælger vesten - nu er tiden inde til, at vesten vælger os, således at vi ikke endera som pressionspunkt overfor de udemokratiske stater i Arktis.
Vi er nødt til at have fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet og stå sammen med vores allierede. For hvis ikke vi gør det, er det ikke de ikke-vestlige stormagter, der er ”fjenden”, men os selv der er vores egen værste fjende.