Det er de lyse nætters årstid på Færøerne.
Lyset giver planterne, dyrene og menneskene ny energi.
Vi er også inde i en noget lysere periode i Rigsfællesskabet, når det gælder samarbejdet mellem vore tre lande: Danmark, Grønland og Færøerne. Der sker spændende ting.
Det er konklusionen her ved afslutningen af den politiske sæson i Folketinget.
Og det på trods af en EU-boykot, der kaster skygger over forholdet mellem Danmark og Færøerne.
Jeg vil fremhæve et forhold, der er vigtigt for vores fællesskab, og som Folketinget har gennemført i dette forår.
Det er folketingsbeslutningen om, at regeringen skal finde, fjerne og forhindre grænsehindringer inden for Rigsfællesskabets grænser. Det er den slags ting, der kan gøre en forskel!
Medlemmerne er ved at overvinde berøringsangsten i forhold til færøske forhold - og jeg vil gerne kvittere for, at Folketinget i enighed har pålagt regeringen at arbejde for sagen.
Det viser sig allerede NU, at vi i Tinget må holde regeringen på sporet!
Økonomi- og indenrigsministeriet har nemlig så sent som i dag i et notat udtrykt en noget negativ holdning til at fjerne den måske vigtigste grænsehindring for færinger.
Det drejer sig om den besværlige adgang til CPR-numre og NemID.
Økonomi- og indenrigsministeren oplyser skriftligt, at der generelt vil blive tildelt flere administrative CPR-numre i fremtiden - men at det ikke giver adgang til NemID.
Det ved vi godt, og det er det, der må ændres!
Uden NemID er der ingen effektiv adgang til de offentlige systemer - og det er det, statsborgere fra Færøerne har brug for.
Jeg må spørge Økonomi- og indenrigsministeren direkte: hvad vil ministeren gøre for at løse problemet?
Det er løsninger, som et enigt Folketing har pålagt regeringen at finde i bekæmpelsen af grænsehindringer.
Ikke-løsninger er der nok af.
Jeg har også noteret mig, at der i ministeriets notat desværre anføres, at statsborgere på Færøerne sidestilles med andre danske statsborgere i udlandet.
Her må jeg spørge ministeren: hvorfor sidestilles Færøerne med udlandet?
I al stilfærdighed vil jeg erindre om, at Færøerne er en del af den danske stat.
Her er der noget, man må ændre på. Grænsehindringer skal jo ryddes af vejen.
Der er også sager, der slider på forholdet mellem Færøerne og Danmark.
Jeg tænker bl.a. på boykotten, som EU indførte mod Færøerne for snart 10 måneder siden.
EU udviser en arrogance, som kun stormagter lægger for dagen.
De såkaldt civiliserede storbysamfund i Europa stiller sig truende over for befolkninger i Nordatlanten, der er dybt afhængige af naturen og ressourcerne i havet.
Det er derfor fuldt forståeligt, at landsstyret har anlagt to sager imod EU - både ved FN og i WTO-regi.
Det graverende for Rigsfællesskabet er Danmark deltagelse i EUs boykot. Det trækker veksler på fælles værdier i fællesskabet.
Selv om Justitsministeriet fastholder en noget aparte fortolkning, så er staten på kant med grundloven i sin boykot af egne statsborgere.
I går kom der heldigvis politiske signaler fra Færøernes landsstyre om, at en afslutning på konflikten nærmer sig. Måske allerede i denne uge.
Jeg anbefaler, at regeringen og landsstyret nu evaluerer forløbet og gør alt for at forhindre, at lignende situationer opstår fremover.
Fra Sambandspartiets side har vi gang på gang forsøgt at få svar på et centralt spørgsmål - nemlig færøske og grønlandske bankers stilling, hvis Danmark tilslutter sig det fælles europæiske banktilsyn.
Regeringen har en forpligtelse til at bringe klarhed over dette spørgsmål.
Erhvervsministeren har her på tingets talerstol sagt, at tilsynet med færøske og grønlandske banker vil blive udøvet fra København, og at der vil blive fundet tilfredsstillende løsninger på spørgsmålet.
Alligevel savner jeg fortsat et mere konkret svar, og det vil jeg høre, om statsministeren vil afgive her i dag.
I sin tale her til morgen sagde statsministeren, at i Rigsfællesskabet finder vi fælles løsninger.
I den forbindelse vil jeg minde om, at der stadig mangler en løsning på sagen om børnecheck, børne- og ungeydelse samt børnetilskud til færinger og grønlændere bosiddende i Danmark.
Den daværende skatteminister, Morten Østergaard, udtalte sig om sagen den 5. marts.
Han sagde, at han ville se på, hvordan regeringen kan rette op på det urimelige i, at færinger og grønlændere i Danmark i hele året 2012 måtte undvære disse ydelser.
Nu må vi høre, hvad løsningen er.
Vil statsministeren orientere Folketinget om løsningen?
Jeg håber, at regeringen vil iværksætte en betaling med tilbagevirkende kraft. Statsborgere fra Færøerne og Grønland må ikke stilles værre end EU-borgere, når det f. eks. gælder børnechecken.
Det må man huske.
Som nævnt er de lyse nætters årstid over os.
Lad os nyde sommeren og forberede os på et nyt, udfordrende folketingsår, hvor fælles resultater skal opnås.
Tak for opmærksomheden!
Edmund Joensen
NB! Legg til merkis, at hetta er handritið til røðuna. Tí er ikki víst, at hetta orðarætt er tað, ið sagt varð, tá røðan varð hildin. Undir orðaskiftinum vórðu fleiri viðmerkingar gjørdar, og tær eru heldur ikki við í røðuni
Ein loysn frá Sendistovuni