Finanslovsforslaget - statens budget - er til første-behandling.
Forslaget har selvfølgelig relevans for Færøerne og stor betydning for den offentlige økonomi og levestandarden på Færøerne.
Jeg vil her berøre de største udfordringer for Færøernes økonomi - men først noget om den aktuelle økonomiske situation.
-
Det Økonomiske Råd på Færøerne har netop offentliggjort en ny økonomisk rapport.
Den fortæller, at Færøerne befinder sig i en lavkonjunktur, og rapporten er ikke just opmuntrende læsestof.
- Væksten er mindre end 1% i faste priser i år og næste år, men den offentlige sektor har store udfordringer
- Det samlede offentlige budget er på 4,8 milliarder kr, og for sjette år i træk er der driftsunderskud - nu på ca. 250 mio. kr.
- Den offentlige gæld er nu på 5,4 mia. kr.
- Arbejdsløsheden er 4,4%
- Det bliver vanskeligt at nå den vigtige målsætning om overskud på finansloven om to år
- Der skal yderligere reformer til, og dem har landsstyret ikke gennemført endnu
- Mens den danske finanspolitik er langtidsholdbar, er det lige omvendt med den færøske.
- Der er ikke taget højde for en udfordrende fremtidig demografi, og i tillæg er pensionsopsparingen lav.
Det fremgår altså af den nye færøske vismandsrapport.
Det er slående, at der er driftsunderskud i en periode, hvor der tjenes gode penge inden for de fleste dele af fiskerisektoren, og hvor eksporten af opdræts-fisk går forrygende godt.
Det kan lade sig gøre at balancere budgettet. Men der kræves handlekraft og politisk mod til at gennemføre reformer, der også omtales i den nye vismandsrapport.
-
Hvori ligger så de største økonomiske udfordringer for Færøerne?
Ja, den grundlæggende øvelse er, som nævnt, at balancere budgettet, så der igen kan afdrages på gælden - før renterne begynder at stige, og uden at destabilisere velfærds-systemet.
-
En af de helt store udfordringer er udvandringen, og nedgangen i befolknings-antallet.
Danskerne kender godt problematikken.
Folk flytter fra udkantsområderne og ind til byerne i Danmark.
På Færøerne er den væsentlige forskel, at unge flytter ud af landet for at uddanne sig. Og veluddannede søger udenlands efter attraktive jobs.
OECD beskriver tilstanden som Brain Drain.
Jeg mener, at et fælles initiativ i Rigsfællesskabet til løsning af problematikken er hårdt tiltrængt.
-
Alle kender nok den største aktuelle udfordring for Færøernes økonomi - nemlig EUs handels-boykot imod Færøerne.
Eksporten af pelagisk fisk udgør over en milliard kroner årligt, og en boykot mod denne eksport kan få store økonomiske konsekvenser.
-
Den mere politiske del af problematikken er tragisk.
Det er utilstedeligt, at Danmark boykotter egne statsborgere ved at lukke sine havne for færøske fartøjer.
Færingerne forstår godt, at Danmark er et EU-land, og at Danmark varetager egne interesser.
Men forståelsen stopper, nu hvor Danmark udelukker egne statsborgere fra danske havne.
Hvad er det for noget? - spørger man på Færøerne - og af god grund.
Den socialdemokratiske regering skjuler sig bag en ulden fortolkning af grundloven.
Regeringen vælger at se stort på ligebehandling af egne statsborgere, og det undergraver selvfølgelig Rigsfællesskabet på længere sigt.
-
Her til sidst vil jeg kommentere bloktilskuddet til Færøerne.
Det står opført på finanslovsforslaget med 640,4 mio. kr.
Det er en mærkbar del af det offentlige budget på Færøerne.
Alligevel er tilskuddets aktuelle niveau et udtryk for, at regeringen ikke afholder hele sin økonomiske forpligtelse mod Færøerne.
Sundhedsvæsen, socialvæsen og folkepensioner er et fælles og solidarisk ansvar i Rigsfællesskabet.
Disse vitale områder er underfinansieret som følge af, at regeringen ikke vil normalisere bloktilskuddets størrelse og fuldt ud indtræde i sin økonomiske forpligtelse.
Regeringen burde indse, at den situation er uholdbar.
-
Afslutningsvis vil jeg sige, at der er udfordringer nok - både på Færøerne men også i rigsfællesskabets regi.
Økonomien på Færøerne er ikke langtidsholdbar.
Bloktilskuddet mangler at blive normaliseret.
Og i Rigsfællesskabet er vi begyndt på at boykotte hinanden økonomisk.
Denne socoaldemokratiske regering fører en uheldig Færø-politik, der tilmed sikres med en færøsk stemme.
Det er utilstedeligt.
Der er brug for et kursskifte - både på Færøerne og fra regeringens side.
Ein loysn frá Sendistovuni