Spørgsmålene, som er til debat her i dag, er interessante. Grønlands økonomi - mineaktiviteter - mulig udvinding af uran - det er store og interessante emner
Som færøsk folketingsmedlem vil jeg være forsigtig med at have bastante meninger om interne grønlandske forhold.
På den anden side, så rejses der også mere principielle spørgsmål om rigsfællesskabet, og dem vil jeg gerne kommentere på.
Et af spørgsmålene i dag drejer sig om, hvad statsministeren vil gøre, for at sikre den gode dialog internt i rigsfællesskabet.
Jeg må sige, at det kan være svært at fastholde en god dialog, når der er valgkamp i Grønland, og når de politiske fronter her i huset er trukket skarpt op.
Debatten om Grønland, råstofferne og om pengene - den debat trænger til at komme ned på jorden, for i øjeblikket er tonen ret skinger
- -
Der er, efter min mening, to centrale punkter i denne debat.
Det ene er, at vi nu for første gang ser, at Grønland bruger sine nye kompetencer på råstofområdet. Det er nyt - og det skal man vænne sig til - både i Grønland og her i Danmark. Der må tages hensyn til rollefordelingen i denne sag, og her har Grønland altså kompetencen.
Jeg kan så inderligt godt forstå, at Grønland vil i gang med aktiviteter, der kan give indtægter til borgerne, virksomhederne og landskassen. Det er kun naturligt.
På den anden side, så bør dette ikke forhindre, at der skabes konsensus omkring sikkerhedspolitiske aspekter af råstofudvinging i Grønland.
Den sikkerhedspolitiske kompetence ligger som bekendt hos regeringen, men i rigsfællesskabet bør det kunne lade sig gøre at finde en fordragelig løsning.
- -
Det andet centrale punkt er spørgsmålet om adgangen til de såkaldte "sjældne jordarter" i Grønland. Strategisk vigtige jordarter, der er helt centrale i moderne industri, f.eks. på IT-området.
Jeg ved godt, at mange i Grønland oplever spørgsmålet malplaceret.
Men i vores fællesskab må det være tilladt at reflektere over spørgsmålet om, hvorvidt stærke kinesiske interesser på sigt vil prøve at sikre sig adgang til disse jordarter.
Det har Kina gjort andre steder i verden.
I sikkerhedspolitisk sammenhæng er det - for at sige det mildt - uhensigtsmæssigt, hvis Kina på globalt plan opnår et de facto-monopol på strategiske råvarer.
Jeg håber, at man fra grønlandsk side kan se, at netop det kinesiske engagement i Grønland kan vække bekymring andre steder i verden.
- -
Lad mig runde af med at understrege, hvor vigtigt det er, at vi i rigsfællesskabet - med respekt for hinanden og, ikke mindst, for Grønlands selvstyre - finder en fordragelig løsning på disse spørgsmål.
Lad os passe godt på vores fællesskab.
Tak
Ein loysn frá Sendistovuni