I debatten ved Folketingets åbning har jeg flere gange omtalt Rigsfællesskabets vigtighed, og at vi har indrettet os klogt i fællesskabet.
I dag har vi lejlighed til at konstatere, at systemet i vores fællesskab også fungerer, når det sættes under pres.
-
Konkret tænker jeg på, at vi på Færøerne i sidste uge var vidner til den sørgelige begivenhed, at Færøernes største bank, Eik Banki, krakkede.
Forestil jer, hvis Danske Bank og Nordea gik ned på en og samme tid. Det ville få vidtrækkende konsekvenser for Danmark. Der ville være tale om noget, der minder om en nedsmeltning i den finansielle sektor.
Det var optakten til sådan en nedsmeltning, færingerne var vidne til i sidste uge – forholdsvis.
Men selv om banken gik konkurs, er Færøerne været godt beskyttet. Ingen indskyder i Eik Banki har mistet en øre. Landskassen har ikke været berørt af det bankkrakket. Bankdriften kører uforstyrret videre i et selskab, der er oprettet til formålet.
-
Alle på Færøerne er klare over, hvor den effektive beskyttelse kommer fra. Og alle ved, hvorfor der er økonomisk stabilitet på Færøerne i dag – selv om den største bank har knækket halsen.
Det er den måde, vi har indrettet Rigsfællesskabet på, der gør forskellen.
Beslutningen om, at Færøerne og Danmark er sammen om visse særligt vigtige områder, har vist sig at være klog.
Uden det fælles finansielle system og uden bankpakkerne ville Færøerne ikke nyde den økonomiske stabilitet, der hersker.
På denne baggrund er det naturligt, at vi fastholder denne indretning af fællesskabet.
-
Nu er der selvfølgelig nogen i det politiske system på Færøerne, der påpeger, at kommunikationen om de kommende problemer i Eik Banki, mellem erhvervs- og økonomiministeriet på den ene side, og det færøske finansministerium på den anden side, kunne være bedre.
Det er selvfølgelig en idé at se på, om kommunikationen kan forbedres, men at forstørre et muligt brist i kommunikationen er ude af proportion.
Det vigtige er jo, at indskyderne og landskassen ikke har lidt noget tab.
-
På samme tid som Rigsfællesskabet viser sit værd, sker det paradoksale på Færøerne, at der i Lagtinget arbejdes med et forfatningsforslag.
Det er uomtvisteligt, at forfatningsforslaget strider imod grundloven og hjemmestyreloven, og derfor kan det ingenlunde accepteres uden gennemgribende ændringer.
Førende jurister på Færøerne – endda Lagtingets egne jurister og administration – påpeger, at forfatningsforslaget er grundlovsstridigt og på kollisionskurs med hjemmestyreloven og en række andre lagtingslove.
På denne baggrund – og med Rigsfællesskabets vigtighed i baghovedet – er det positivt, at statsministeren under sit officielle besøg på Færøerne i sommer præciserede regeringens synspunkt – nemlig, at et ulovligt forfatningsforslag ikke er det bedste grundlag for et fortsat samarbejde mellem Færøerne og Danmark.
Det er vigtigt, at man siger tingene, som de er – og statsministeren skal have ros for, at han er klar i spyttet omkring denne sag.
Det er grundlæggende, at alle lagtingslove respekterer Færøernes stilling i Rigsfællesskabet. Og det er lige så grundlæggende, at lagtingslove, der strider imod grundloven, er uden lovkraft.
-
Tillad mig kort at give et billede af den økonomiske situation på Færøerne.
Landsstyret har netop fremlagt et finanslovsforslag for 2011 med et underskud på knap 500 millioner kroner, hvilket er særdeles stort efter færøsk målestok.
Finansloven er ialt på ca. fire og en halv milliarder kroner. Et underskuddet på 500 millioner kroner er derfor- mildt sagt – ret betydeligt.
Der skal i 2011 spares betydeligt på det offentlige budget, og selv de svageste grupper kommer virkelig til at føle besparelserne på de mest basale velfærdsydelser.
Som eksempel kan jeg nævne, at alle ikke-akutte operationer på vores sygehuse er suspenderet allerede i indeværende år.
I denne forbindelse vil jeg påpege, at Færøerne mangler den del af bloktilskuddet, som det tidligere landsstyre – med hovedet under armen – skar væk, mens verden red på den højeste konjunktur-bølge i mange år.
Det er nu, færingerne skal betale prisen for det tidligere landsstyres uansvarlige nedskæring og fastfrysning af bloktilskuddet.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at statsministeren tidligere at bekræftet, at man fra regeringens side er indstillet på at indlede drøftelser med landsstyret om at genindføre dyrtidsreguleringen af bloktilskuddet. Forhåbentlig kommer et tidspunkt, hvor drøftelsen kan påbegyndes.
Edmund Joensen
Ein loysn frá Sendistovuni