Tak for ordet og tak til udenrigsministeren for redegørelsen om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Verden står i flammer. Europa er i krig. Hvem skulle have troet, at vi i 2022 ville opleve krig på europæisk jord. At et frit og demokratisk land skulle blive invaderet af verdens største land – som desuden er en atommagt. Det er skræmmende.
Den traditionelle krigsførelse, som Rusland i dag fører i Ukraine, er rædsom. Det er uden tvivl den værste form for krig, hvor byer bliver sønderbombet, og hvor mange mennesker – militært personel såvel som uskyldige civile - mister livet. Det har vi desværre set alt for meget af de seneste to måneder, siden Rusland invaderede Ukraine.
Fra Ukraine vil jeg nu bevæge mig hjemad igen. Jeg vil nemlig gerne rette fokus mod de nye trusler, som Kongeriget står overfor, som også bliver beskrevet i redegørelsen om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den form for trusler, der er lige så farlige for vores samfund, men hvor menneskeliv ikke er direkte på spil.
Den form for trusler, som man ikke kan se med det blotte øje, men som foregår omkring os, og bliver afværget, næsten på daglig basis – nemlig cyber og hybride trusler.
Spionagetruslen er større end nogensinde. Hackerangreb er mere og mere udtalte, og som et af verdens mest digitaliserede lande er Danmark særligt udsat, som det fremgår i redegørelsen.
Man kan jo ikke sige Danmark uden også at sige rigsfællesskabet, og jeg føler mig overbevist om, at Færøerne og Grønland, som en del af det arktiske område, også bliver udsat for deres del af cybertrusler og angreb. Angreb som kan være svære at identificere og beskytte sig imod grundet deres omskiftelige og til dels uhåndgribelige karakter.
Ikke alt kan diskuteres her i folketingssalen, især ikke når det gælder sikkerheden i vores rigsfællesskab. Jeg er overbevist om, at der foregår meget både i regeringen og i de forskellige sikkerhedstjenester, som vi ikke kender til. Og jeg håber, at opmærksomheden på cybertrusler og –angreb mod de nordlige dele af rigsfællesskabet er lige så stor, som den er her i Danmark.
Lad mig derfor lufte en tanke...
Nu hvor truslen om cyberangreb er så stor, som vi hele tiden bliver mindet om, kunne man så forestille sig at lave en styrkelse af cyber-beredskabet på Færøerne? For i grunden har vi både færøske og danske ansvarsområder på Færøerne, der skal beskyttes.
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan denne styrkelse bedst bliver håndteret, det er der fagfolk, der har bedre styr på end jeg. Men jeg ved, at det er vigtigt at synliggøre et problem, før man kan begynde at overveje, hvordan man løser det. Og jeg håber, at opmærksomheden på disse nye mulige trusler også er stor på Færøerne.
Det er af største vigtighed, at man også på Færøerne er beredt til at modstå disse trusler og angreb, når de kommer. Det gælder ikke kun Færøernes men hele rigsfællesskabets sikkerhed.
Jeg vil slutte af med en sætning, som jeg har sagt mange gange før. Vores rigsfællesskab er en helt unik konstruktion, som store dele af verden misunder os.
Men – vi må passe på, at der ikke opstår den mindste sårbarhed i rigsfællesskabet, som hurtigt kan blive opsnappet og udnyttet af fremmede magter, der ikke vil os det godt.
Tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni