“Meningen med livet er de gode relationer”.
Det har en klog mand sagt, og jeg mener, han har ret.
Hans kloge ord kan overføres til politik.
Det er de gode relationer og viljen til samarbejde, der til sidst medfører politiske resultater.
At stå udenfor, uden gode relationer og uden vilje til samarbejde fører ingen steder hen og skaber ingen resultater.
Kære kolleger! Lad os i det nye folketingsår dyrke de gode relationer, og lad os styrke båndene i Rigsfællesskabet.
Det vil skabe de gode resultater.
Det er det samme budskab og den samme tone, der ligger i statsministerens åbningstale – også den del, der drejer sig om Rigsfællesskabet.
Statsministeren lægger op til at udvikle de gode politiske relationer mellem Færøerne og Danmark, og det vil jeg gerne kvittere for.
Som statsministeren også tangerer i sin tale, har relationerne mellem Færøerne og Danmark været afgørende i den aktuelle økonomiske krise.
Jeg er bange for, at vi ville have islandske tilstande i Færøerne i dag, hvis ikke regeringens bankpakker også kom til at gælde for de færøske pengeinstitutter.
Det ved færingerne, og det værdtsætter de højt.
Der ligger med andre ord en stor styrke i vores fællesskab. Men hvordan kan vi udvikle vores relationer og udnytte stordriftsfordelene der hvor vi er stærke sammen?
Her har mit parti, Sambandspartiet, en klar vision om, at vi med Rigsfællesskabet har en platform, hvormed Færøerne ikke kun kan nærme sig EU, men også blive en del af EU.
Det er vores opfattelse, at Rigsfællesskabet er selve indgangen til det europæiske samarbejde for Færøerne.
Med den rigtige indstilling, politiske vilje og samarbejde vil det være muligt at opnå den gode relation og de gode resultater for Færøerne i forhold til EU.
Jeg går stærkt ud fra, at statsministeren vil give tilsagn om støtte til et eventuelt færøsk ønske om at komme med i EU sammen med Danmark.
Det er et vigtigt signal, som mange i Færøerne vil sætte stor pris på i kampen for en fremtid for Færøerne i EU.
Hvad er så hovedårsagen til, at Færøerne skal med i EU?
I Sambandspartiet ser vi den tætte tilknytning til EU som en ny og stor mulighed for at skabe vækst og styrke fundamentet under velfærdsamfundet i Færøerne.
Vi har i dag – mere end nogensinde – brug for vækst og nye indtægtsmuligheder. Ligesom vores naboer skal Færøerne også kæmpe for konkurrenceevnen, der er under pres.
Den aktuelle økonomiske krise synliggør hvor hurtigt velfærden kommer i fare, hvis vi ikke sikrer os nye indtægter. Her er adgangen til EU-markedet og fordelene i EU-samarbejdet noget, vi bør være en del af.
Den største hindring for færøsk tilnærmelse til EU har hidtil været Unionens forfejlede og centraliserede fiskeripolitik.
Men nu ser der ud til at være positiv bevægelse på det område. Der tales om en fornyelse af fiskeripolitikken, og den centralistiske stil er på retur.
Den nye fiskeripolitik bliver afgørende for færingernes fremtidige holdning til EU.
En kort oversigt over Færøernes økonomiske situation viser, at arbejdsløsheden stiger. Den ligger nu på ca. 4 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Værdien af vores eksport har været stabil i de sidste 7 måneder, og det er positivt.
På den negative side har Landsstyret netop fremlagt et finanslovsforslag med et underskud på knap 800 millioner kroner, hvilket er særdeles stort efter færøsk målestok. Finansloven er ialt på ca. 4 og en halv milliarder kroner, og underskuddet nærmer sig således de 20 %.
Der spares på det offentlige budget, og færingerne kommer næste år til at mærke det på en lang række velfærdsydelser.
Derfor vil jeg påpege, at Færøerne mangler de penge fra bloktilskuddet, som det tidligere landsstyre – fuldstændig uansvarligt – skar væk, mens verden red på den højeste konjunktur-bølge i mange år.
Det er nu, færingerne skal betale prisen for det tidligere landsstyres uansvarlige nedskæring og fastfrysning af bloktilskuddet.
Desværre vil landsstyret på nuværende tidspunkt ikke indlede drøftelser med regeringen om at genindføre dyrtidsreguleringen af bloktilskuddet. Det er beklageligt.
Der hersker en underlig handlingslammelse i systemet, når det drejer sig om at skabe og fastholde indtægtsmuligheder til vores samfund – selv hos dem, der påstår, at de arbejder for velfærd.
Regeringens indsats for at få et godt resultat på det kommende klimatopmøde her i København følges med interesse i Færøerne.
Landsstyret samarbejder med regeringen om at reducere CO2-udslippet samt om deltagelse i topmødet til december.
Vi ser frem til et godt resultat for vores allesammens klima, men vi ved godt, at det ikke kommer af sig selv. Vi respekterer den indsats, Danmark yder for at tilvejebringe resultatet.
Kære kolleger, lad mig slutte med at sige, at det er godt at se jer.
Jeg glæder mig til at styrke de gode relationer mellem os – og mellem Færøerne og Danmark.
Edmund Joensen
Ein loysn frá Sendistovuni