14. november 2023
Tak for ordet. Og tak for en god debat her i dag.
Det er desværre blevet sådan, når vi diskuterer Arktis i forbindelse med disse redegørelsesdebatter, så kommer vi ikke udenom den anspændte situation, som verden befinder sig i øjeblikket. Det har debatten i dag også været præget af.
———————
Spændingerne mellem stormagterne USA og Rusland, som begge er arktiske stater, har været stigende i mange år.
Spændingerne har også generelt været stigende mellem de øvrige lande i Vesten og Rusland.
Efter at Rusland invaderede Ukraine er samarbejdet i Arktisk Råd gået i hårdknude, og Rusland er udelukket fra arbejdet i Rådet.
Det stiller os i en svær position.
Det siger sig selv, at Ruslands ageren i Ukraine ikke kan tolereres, og selvfølgelig skal Rusland også mærke konsekvenserne af deres invasion af et demokratisk land i Europa.
Demokratiske rettigheder skal forsvares, og Vesten står heldigvis sammen om det.
——————
I denne redegørelse, som er til debat i dag, bliver det endnu engang gentaget, at Arktis skal være et lavspændingsområde.
Det er også glædeligt at læse, at sikkerhedssituationen i Arktis fortsat er uændret efter Ruslands invasion af Ukraine.
Men samtidig er det også bekymrende at læse andre steder, at den spændte situation mellem Vesten og Rusland, gør Rusland til en mere uforudsigelig aktør i Arktis.
Admiral Rob Bauer, formand for NATO´s Militærkomité, siger, at den stigende konkurrence og militarisering i den arktiske region fra Rusland og Kina er bekymrende. Det siger han ifølge mediet, High North News.
Admiralen uddyber og siger, at Arktis er en russisk militær højborg, og at Rusland bruger Arktis til test af nye våben – deriblandt hypersoniske missiler og Poseidon atomtorpedodronen. Formanden for NATO´s Militærkomité vurderer også, at en konflikt kan opstå i Arktis.
Men hvordan løser vi den svære situation, hvor vi på den ene side nærmest isolerer Rusland og samtidig sikrer os, at Arktis fremover forbliver lavspændingsområde.
Norge, som har overtaget formandskabet i Arktisk Råd, har gjort det helt klart, at Rusland ikke har nogen rolle at spille i Arktisk Råd. Man kan ikke fortsætte, som intet var hændt. Alle aktiviteter sammen med Rusland er sat på pause.
Der vil dog stadig være kontakt på diplomatniveau mellem Rusland og Norge.
Selvom det er med en dårlig smag i munden, så bliver vi nok nødt til at have en eller anden slags kontakt med Rusland. I det mindste som et forsøg på at bevare Arktis som et lavspændingsområde.
Har vi den diplomatiske kontakt, vil det muligvis være lettere at etablere et nyt samarbejde, når omstændighederne bliver normaliseret igen.
——————
Lad der dog ikke herske nogen tvivl om, at Rusland ikke må få lov til at gøre, som de vil. Jeg støtter fuldt og helt, de sanktioner, som er sat i værk imod Rusland.
Fordi spændingerne mærkes også i Nordatlanten i og omkring Færøerne.
Der er behov for mere overvågning, så vi ved om fremmede magter krænker luftrummet over Færøerne, og vi må også vide, hvad der foregår til vands og under vandet.
Jeg er helt enig i, og glad for, at både den færøske og den danske regering prioriterer forbedret overvågning og suverænitetshåndhævelse i det kommende forsvarsforlig.
Vi bør gøre, hvad vi kan fra færøsk side, for at nå de mål. Det er mit ønske, at den færøske regering tager sagen i største alvor og implementerer konkrete tiltag, når forsvarsforliget skal udmøntes. For det er nødvendigt.
—————
I disse tider har det stor betydning at stå sammen.
Det kan lyde som en kliche efterhånden, at vi er tre lande, tre flag og tre folk med hver sin identitet og kultur. Det, at vi er forskellige og alligevel holder sammen, gør rigsfællesskabet unikt.
Ikke desto mindre er det sandt.
Rigsfællesskabet er unikt. Det er unikt, at så forskellige lande kan holde sammen, og at Færøerne og Grønland kan være selvstyrende på så mange områder indenfor det danske rige.
Det, at vi er selvstyrende gør, at vi kan føre vores egen politik i de fleste tilfælde.
På nogle områder bliver vi nødt til at udforme en politik, der lægger retningen for hele riget. Og i visse tilfælde er der brug, at vi viser omverdenen, at vi står sammen.
Et at disse områder er den arktiske strategi.
Rigets arktiske strategi udløb i 2020, og meningen var, at en ny arktisk strategi skulle gælde fra 2021 til 2030.
Vi nærmer os slutningen af 2023, og vi stadig ingen
Arktis strategi.
Det er ikke godt nok.
Jeg skal ikke pege fingre ad andre og begynde at give andre skylden for den manglende strategi. Færøerne præsenterede en opdateret arktisk politik i efteråret 2022. To år efter at den arktiske strategi fra 2011 – 2020 var udløbet.
Den færøske regering ville have den lanceret, inden man kunne gå videre med rigets arktiske strategi.
I redegørelsen fremgår det, at man nu venter på Grønland.
Det må vi i riget kunne gøre bedre. Vi, som kongerige, og som del af den arktiske region og medlem af Arktisk Råd, må til enhver tid have en arktisk strategi, som rettesnor.
Jeg håber, at strategien kommer på plads snart, og at vi kan lære af, at alle tre lande er på forkant, når strategien igen skal opdateres i 2030.
—————
Vi politikere vil gerne gøre en forskel.
Og når vi gør en forskel og får resultater, er det sjovt at være politiker.
Fra mit synspunkt er det en fornøjelse at læse de to sidste punkter i redegørelsen, som har fået overskriften:
Styrket arktisk forskning og marint forskningsprogram og forskning om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Kort sagt; det er det blandt andet politiske ønsker fra Sambandsflokkurin, som regeringen har imødekommet. Særligt er jeg glad for, at regeringen har afsat 10,2 millioner kroner til forskning af udenrigs, - sikkerheds- og forsvarspolitik.
Betydningen af, at færinger får mere indsigt i disse områder kan ikke overvurderes.
Forhåbentligt kan det bidrage til, at forståelsen for forsvarspolitiske tiltag kan blive større.
Endnu en gang, tak for en god debat her i dag, og tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni