04. oktober 2024
Tað er tørvur á broytingum í Ríkisfelagsskapinum, og løgreglan má raðfestast hægri. Tað var boðskapurin hjá Annu Falkenberg, tá hon helt røðu í samband við viðgerðina av setanarrøðuni hjá Mette Frederiksen, forsætisráðfrú.
To vagabonder, Vladimir og Estragon, sidder under et træ ved en korsvej og venter.
Vi er i slutscenen i Samuel Becketts teaterstykke “Mens vi venter på Godot”.
Efter at have ventet i lang tid beslutter de til sidst sig for at gå.
“Kom lad os gå”, siger Vladimir.
“Ja, lad os det”, siger Estragon, alt imens de begge bliver siddende.
De to vagabonder har ventet på Godot.
Hovedpersonerne har to dage i træk fået besked om, at Godot kommer i morgen, men han kommer aldrig.
------
Rigsfællesskabet står ved en korsvej, ligesom hovedpersonerne i “Mens vi venter på Godot”.
Spørgsmålet rejser sig; Skal de, hovedpersonerne i teaterstykket, handle eller vente på bedre tider?
Skal Danmark og Færøerne handle eller vente på bedre tider?
I min optik er der ingen tvivl. Vi skal være handlekraftige.
Intet kommer af sig selv.
Vi er i en situation, hvor vi har nået en grænse indenfor de nuværende rammer.
Skåret ind til benet, så er Færøernes ønske om at agere mere selvstændigt på udenrigsområdet er en af de store knaster.
Knasterne volder til spændinger i Rigsfællesskabet.
Derfor glæder det mig, at statsministeren i sin åbningstale sagde: “Vi har et fælles ønske om at udvide Færøerne og Grønlands muligheder for en egen udenrigspolitisk stemme.”
Dernæst var det også positivt at høre på rigsmødet 27. august i år, at paragraf 6 i Hjemmestyreloven bliver aktiveret for første gang.
Et drastisk og modigt træk, fordi paragraffen aldrig er blevet brugt før.
Men efter noget betænkningstid er jeg nået frem til, at det er en nødvendighed for at få afklaret, om Færøerne kan få medlemskab i WTO.
Afgørelsen i tvisløsningnævnet, som det også mundret kaldes, vil få stor betydning for Færøerne fremtidige ageren på udenrigsområdet.
Jeg er født optimist, så jeg tror ikke på, at man vil iværksætte dette drastiske redskab, uden forhåbning om en positiv konklusion.
Jeg ser frem til, hvad konklusionen bliver og få afklaret, hvad vi kan indenfor nuværende rammer.
------
Ser vi tilbage på Rigsfællesskabes historie, er lærdommen, at meget kan lade sig gøre.
Modsat hovedpersonerne i “Mens vi venter på Godot” har vi haft politikere der tør handle.
At træffe store beslutninger kan være svært. Det er også svært at stå i en uafklaret situation.
Den amerikanske eksistenspsykiater, Irvin Yalom, siger, at en beslutning kræver handling, og at det ikke er nok, at du flirter med tanken om forandring.
Store beslutninger kræver vilje og ansvar.
Hjemmestyreloven er et eksempel på, at man fra færøsk og dansk side har taget ansvar, og har haft en vilje til at få det til at fungere.
Fra tid til anden har vi hørt argumenterne: hvis vi skal fortolke Grundloven strengt, så kan man ikke kræve skat ind på Færøerne.
Men man fandt en løsning.
Et andet eksempel er, da daværende statsminister, Poul Schlüter, tog en politisk beslutning.
Færøerne havde i flere år et ønske om at overtage råstofferne i undergrunden. Kronjuristerne sagde nej, men til sidst skar Schlüter igennem.
Man fandt en løsning.
Dermed var vejen banet for, at Færøerne overtog råstofferne i undergrunden.
Var det ikke sket, kunne situationen udvikle sig til en krise i Rigsfællesskabet. Det vidste Schlüter godt.
------
Hvad gør vi nu, hvor vi igen står ved en korsvej?
Mit parti, Sambandsflokkurin, er kommet med et bud på, hvordan forholdet til Danmark kan moderniseres.
Det ligger jo i vores DNA at ville bevare og styrke Rigsfællesskabet.
Moderniseringen bygger på stordriftsfordelene i et nyt fællesskab og retssikkerheden.
Vi mener, at disse sagsområder stadigvæk skal være fællesområder:
Udenrigs-, sikkerhed- og forsvarspolitik skal delvis være fælles områder.
Den færøske del af udenrigspolitikken skal styres fra Færøerne, og vi bør ligeledes have bestemmelsesret på forsvarsområdet, når det gælder Færøerne.
F.eks. når det kommer til millitærindstillationer, som en radar.
Der er også brug for en ny Hjemmestyrelov – måske en selvstyrelov.
Loven skal konkludere, at hvis Færøerne ønsker at løsrive sig fra Danmark, så er det Færøerne selv, som afgør det.
Selvom jeg personligt ville begræde det.
Udenrigs-, sikkerhed- og forsvarspolitik skal ligeledes stadfæstes i den nye lov.
Vi foreslår ligeledes, at en kommission mellem Danmark og Færøerne nedsættes for at udrede, hvordan vi når de ønskede resultater.
Vi, som et parti, har et bud, og jeg ser det som en styrke, hvis flere partier på Færøerne kommer med nogle konstruktive bud på ændringer, uagtet hvad tvisløsningsnævnets konklusion bliver.
-------
Vi går ind i et nyt folketingsår, et år jeg ser meget frem til.
Et af de områder, jeg vil prioritere højt er forholdene hos det færøske politi.
I dag er politiet et fælles område hvor beslutningerne ligger i Danmark og her i Folketinget.
Som jeg så ofte har sagt, så mener jeg, at det skal forblive sådan. Men det kræver at vi lytter og prioriterer forbedringer.
Forbedringer er der brug for, og Færøernes politiforening har længe udtrykt en utilfredshed.
Utilfredsheden bunder i, at de kan ikke udføre politiarbejdet på tilstrækkelig vis.
Jeg har i dag et brev med fra formanden i Færøernes politiforening, som jeg læse op for jeg:
Da jeg fik mit livsjob som politibetjent, da sagde Rigspolitichefen til os, “at nu var vi en del af VERDENS Bedste POLITI” Det var stort, og vi følte os beærede at være en del af verdens bedste politi.
Men anno 2024 har politiet det ikke så godt generelt, så nu høres ordene “verdens bedste politi” desværre ikke så ofte.
Færøernes Politi har million underskud.
Budgetanalyse udfærdiges m.h.p. at tilpasse politiet til underskuddet.
Fleste politiafdelinger er underbemandende og p.t. ser vi masseflugt, orlov, sygemeldinger og direkte opsigelser. Normalt var dette et livsjob.
Færøernes Politi har ingen efterretning og analyse afdeling og begrænsede lognings og søgemuligheder, med den konsekvens, at politiet ikke kan forebygge og få nødvendig viden om, hvilke personer kommer til Færøerne, eller hvad tendensen er på Færøerne i forbindelse med organiseret kriminalitet over landegrænserne, radikalisering o.l.
Udover alle almindelige politiopgaver og sager, så har kriminalitetsbilledet ændret sig voldsomt, så Politiet i dag har + 1000 særlige underretninger, som kan indeholde sædlighedsovergreb mod børn, og + 1000 efterretninger om økonomisk kriminalitet.
Formåen og bemanding er kun til, at en person arbejder primært med de særlige underretninger, og to personer arbejder delvist med efterretninger om økonomisk kriminalitet.
Konklusionen er derfor indlysende, at Færøernes Politi i praksis lever ikke op til kriminalitetsbilledet anno 2024.
Jeg råber varsko nu: med den hensigt og forventning at få det politiske system at tage stilling til, hvad Færøernes Politi skal kunne og indeholde.
Med dette varsko håber jeg, at få de folkevalgte at tage stilling til:
Om Færøernes Politi skal være en begrænset udgave af Dansk Politi på Færøerne, eller om Færøernes Politi skal være “Verdens Bedste” udgave af Dansk Politi på Færøerne.”
Jeg har taget politiformandens brev til efterretning og vil gøre alt, jeg kan for at få rettet op på forholdene.
Jeg håber også, at i vil notere jer hans opråb.
Politiet og retsvæsenet på Færøerne må være på samme niveau som i Danmark.
Danmark har en pligt til prioritere de nødvendige midler til politiet på Færøerne.
------
Vi er ved at være halvvejs inde i denne valgperiode.
Status på halvvejen er, at jeg har haft et godt samarbejde med jer alle sammen. Tak for det!
Selvom vi nu står ved en korsvej, så er det mit indtryk, at man gør meget fra dansk side for gøre forholdene mellem Færøerne og Danmark mere ligeværdige.
Inddragelsen af færøske myndigheder i forbindelse med sikkerhed og forsvarspolitik er et godt eksempel.
Vi skal hele tide udvikle samarbejdet mellem landene. Lad os være handlekraftige og ikke sætte os ned og vente på Godot.
Til sidst vil jeg tilkendegive min støtte til den vedtagelsestekst, som er stillet af SVM.
Ein loysn frá Sendistovuni