Allir flokkar í einum fullsamdum Fólkatingi taka undir við einum føroyskt-grønlendskum uppskoti um, at nú skal stjórnin undir at gera eitt arbeiði fyri at rudda burtur sonevndar markaforðingar (dk: grænsehindringer) millum londini í Ríkisfelagsskapinum.
Hetta er greitt, eftir at Fólkatingið í dag hevði 1. viðgerð av einum uppskoti til samtyktar um at beina burtur markaforðingar í Ríkisfelagsskapinum.
Markaforðingar eru smáir og stórir trupulleikar, sum gera seg inn á fyritøkur og persónar, sum vilja flyta seg millum londini.
- Tað týdningarmesta er, at nú byrjar ein upprudding. Hví skal tað vera ein trupulleiki hjá føroyskum fyritøkum og privatpersónum t.d. at koyra í lastbili ella trailara í Danmark og ES-londum? Hví skulu ung uppliva, at tað er trupult at søkja um lestrarstuðul, tí atgongdin til CPR-nummur og NemID er óhøglig? Hví skulu eldri borgarar hava trupulleikar við at varðveita sína fyritíðarpensjón, tá ið teir flyta millum londini? spyr Edmund Joensen, fólkatingsmaður fyri Sambandsflokkin.
Hann er ein av uppskotsstillarunum aftan fyri uppskotið til samtyktar, sum nú er farið til viðgerðar í Føroyanevndini.
Edmund Joensen (Sambandsflokkurin), Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), Doris Jacobsen (Siumut) og Sara Olsvig (Inuit Ataqatigiit) standa saman um uppskotið.
- Hetta málið vísir, at vit fólkatingslimir úr Føroyum og Grønlandi kunnu røkka fleiri góðum málum, um vit arbeiða semjusøkjandi, sigur Edmund Joensen, ið var framsøgumaður vegna allar uppskotsstillararnar í Fólkatinginum í dag.
Her er røðan hjá fólkatingsmanni Sambandsfloksins:
Selv om vi næppe føler historiens store vingesus i salen i dag, så har beslutningsforslaget B 34 alligevel en historisk dimension.
Det er - så vidt vides - første gang, at Nordatlantens fire folketingsmedlemmer i fællesskab fremsætter et forslag her i tinget.
Det signalerer:
- at sagen er vigtig
- at den er tvær-politisk
- at vi har en fælles sag
- og at vi appelerer til det samlede Folketing om at bakke op om forslaget.
At bekæmpe grænsehindringer er kendt her i huset.
EU-integrationen er vel en slags bekæmpelse af grænsehindringer mellem EU-landene, og også nordiske grænsehindringer er aktuelle.
Således har Folketinget besluttet at arbejde med at fjerne grænsehindringer i Norden - sammen men de andre nordiske lande.
Derfor er det naturligt, at vi også beslutter at fjerne grænsehindringer inden for Rigsfællesskabets grænser.
I det hele taget drejer det sig om at gøre det nemmere at være statsborger i Rigsfællesskabet.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for at rydde en række hindringer af vejen.
Hindringerne rammer enkeltpersoner og virksomheder i alle tre lande. De hæmmer mobiliteten i vores fællesskab og i sidste ende også væksten, som alle tre lande har så hårdt brug for. Vi ønsker, at det skal være nemt og smertefrit at drive forretning, flytte, pendle, arbejde og studere på tværs af grænserne i Rigsfællesskabet.
Der er udarbejdet to ikke-udtømmende oversigter over grænsehindringer, og medlemmerne har lejlighed til at gøre sig bekendte med dem. Derfor vil jeg ikke gå ned i de enkelte problematikker.
Fælles for langt de fleste hindringer er, at det ikke er ressourcekrævende at få dem fjernet. Det kræver primært øget dialog mellem regeringen og landsstyrerne i Grønland og på Færøerne og koordinering mellem landenes embedsværk.
Vi glædes over, at der har allerede været kontakt mellem statsministeren og Færøernes lagmand. De har en fælles holdning til, at arbejdet med at fjerne grænsehindringer i Rigsfællesskabet har til formål at øge mobiliteten.
Det samme er naturligvis gældende for hele Rigsfællesskabet.
Det er naturligt at spørge, hvorfor grænsehindringer opstår i Rigsfællesskabet.
En del af svaret findes i den europæiske integration, hvor Danmark implementerer nye EU-regler - regler, der ikke nødvendigvis implementeres hos os i Nordatlanten.
Med forskellige regelsæt kan hindringer opstå.
Også i Grønland og på Færøerne indføres regler, der er anderledes end de danske - og så har vi disse utilsigtede grænsehindringer.
I disse processer må vi huske at tage højde for hinanden og de rettigheder, vi alle har som statsborgere i samme rige.
Vi ønsker naturligvis også at forebygge, at nye grænsehindringer opstår.
Derfor er der i førnævnte oversigt, som ministeren også har fået, et forslag om at ændre i vejledningen for god lovkvalitet.
I forbindelse med ny lovgivning bør der således altid spørges, om der er konsekvenser for Rigsfællesskabet og statsborgerne i vores fællesskab.
Denne praksisændring vinder forhåbentlig genklang hos regeringen og partierne. Vi bør være på forkant - og slippe for at rydde op i grænsehindringer bagefter.
En af forslagstillerne, fru Doris Jacobsen fra Siumut, er ikke til stede i dag. Hun er optaget af arbejde i Landstinget i Nuuk. Hun har bedt mig om at overbringe en hilsen og sige, at forslaget B 34 vil gøre en forskel for statsborgere fra Grønland og for fællesskabet, og hun opfordrer medlemmerne til at stemme for forslaget.
På forslagsstillernes vegne skal jeg forsøge at kommentere på nogle af spørgsmålene, der er kommet frem i debatten.
Jeg regner med, at der under udvalgsarbejdet vil fremkomme et forslag til en teknisk ændring i B 34, så regeringen får lidt bedre tid til sit arbejde.
Tak til ministeren, der har tilkendegivet, at han vil arbejde for sagen. Vi fire nordatlanter er naturligvis klar til konkret at støtte op om ministerens arbejde.
Til sidst vil forslagsstillerne takke for de gode indlæg og for partiernes opbakning.
Tak for opmærksomheden!
Leinkja:
Uppskotið um at rudda burtur markaforðingar í Ríkisfelagsskapinum
Ein loysn frá Sendistovuni