Danmarks høje ambitioner på klimaområdet kommer hele Rigsfællesskabet til gode. Det ses i finansloven, som vi behandler i dag.
Regeringen har tilgodeset hele vores ønske om at investere i havforskning i Nordatlanten. Så vi er særdeles tilfredse med resultatet.
Havstrømmene i Nordatlanten er pulsåren i vores klimasystem.
Intet havområde i verden har så høje temperaturer så tæt ved polerne, som i Nordatlanten.
Det er her de varme og kolde havstrømme mødes.
Det er også her vi kan blive klogere på, hvordan havstrømmene påvirker klimaet, vores økosystem og fiskebestande.
I sidste uge fik vi eksempelvis at vide, at isen i Grønland smelter langt hurtigere end forventet.
Det giver stof til eftertanke.
En styrket forskningsalliance i Rigsfællesskabet giver os en enestående mulighed for at forbedre vores viden om:
- En mulig svækkelse af havstrømmene.
- Stigning i havtemperaturen.
- Påvirkningen på marine økosystemer.
- Ændringer i fiskebestandene.
- Og tilførslen af menneskeskabt CO2 i havet.
Vores universiteter og forskere knytter tætte videnskabelige bånd, og det er vigtigt, at forskning indgår som en naturlig del af samarbejdet mellem Færøerne, Danmark og Grønland.
Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen bakker op om at fortsætte og opskalere den fælles forskning mellem Færøerne, Danmark og Grønland, som blev søsat af den Venstre-ledede regering i 2007.
Tak til finansministeren og regeringen for, at den prioriterer projektet med 25,5 mio. kr. over 4 år. Penge, der kommer os alle til gode og som er blevet varmt modtaget i forskningsmiljøet.
Når vi snakker fremtid, så er ambitionen, at vi etablerer et permanent havforskningscenter på Færøerne.
Øerne ligger perfekt placeret på selve dørtærsklen, hvor indstrømningen af varmt Atlanterhavsvand og koldt havvand fra Arktis mødes.
90 procent af disse vandmasser passerer Færøerne!
Med regeringens prioritering af havforskning i Nordatlanten er vi kommet et godt stykke nærmere målet.
Tak!
Ein loysn frá Sendistovuni