Røða til endaorðaskiftið

 

Vi hører det igen og igen i disse tider. Sammenhold.

Siden starten af marts måned har vi stået sammen i kampen mod corona. Vi har stået sammen ved at holde afstand.

Vores sammenhold – trods fysisk afstand – har bevist, at vi som folk – nationer – har vundet første slag i kampen mod corona, fordi vi står sammen.

 

Det samme kan siges om rigsfællesskabet. Sammen står vi stærkere.

Det er sammenholdet, der har sat os på verdenskortet. Gjort os til en aktør i den stormagtsrivalisering, som i øjeblikket udspiller sig i Nordatlanten og Arktis.

Men vi skal ikke tage sammenholdet for givet. Vi skal hele tiden udvikle og tilpasse vores sammenhold - Rigsfællesskabet - så det passer til den virkelighed vi befinder os i.

 

Verden ændrer sig.

Forleden fandt en skoleelev en sjælden sten på øen Fur. Stenen siges være 55 millioner år gammel og stammer fra et vulkanudbrud, som skabte både Færøerne og Østgrønland.

Og nu er så en lille del af Færøerne fundet midt i Limfjorden. På Fur. 1200 kilometer fra Færøerne.

Så det er ikke blot historiske og politiske bånd, der binder os sammen, men også geologiske.

 

Uden fællesskabet – sammenholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland - ville vi hver især blot være ubetydelige letvægtere i forhold til USA, Rusland og Kina.

Vores manøvremulighed i det storpolitiske spil ville være yderst begrænset. Sammen har vi mulighed for at gøre vores indflydelse gældende.

 

Men sammenhold forpligter. Vi må ikke tage det for givet. Kongeriget er endt i brændpunktet i stormagtsrivaliseringen mellem Rusland, Kina og USA.

Vi må ikke tillade disse sværvægtere at spille os ud mod hinanden!

Som daværende arktiske ambassadør Peter Taksøe-Jensen har udtalt, så er den største trussel mod danske interesser i Arktis ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft bliver svækket.

Den sikkerhedspolitiske lavspænding, som har karakteriseret Arktis, er under pres. Derfor har sammenholdet aldrig været vigtigere.

 

Vi må forholde os til denne ændrede virkelighed. Men den kræver, at vi også tør se nærmere på forholdene internt i rigsfællesskabet.

Vi ved, at vi hver især har forskellige interesser, når det kommer til Nordatlanten og Arktis. Men trods forskellene må vi opretholde en fælles linje over for stormagterne.

Den ændrede virkelighed udfordrer grænserne mellem de hjemtagne områder og udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Den nye virkelighed vi befinder os i, kræver nytænkning af fællesskabet.

 

Regeringen betegner nu telekommunikation som kritisk infrastruktur, som derfor også er et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Et rigsanliggende!

Det glæder mig derfor, at regeringen, sammen med Færøernes landsstyre, vil sikre ny lovgivning på området, så vi sammen skaber rammer for, hvordan vi navigerer i disse gråzoner.

 

Sagen om Huawei i efteråret satte Færøerne på verdenskortet. Man kunne læse om sagen i internationale medier som The Telegraph og New York Times. Også her i Folketinget fyldte sagen meget.

Derfor undrer det mig, at statsministeren glemte Færøerne, da grænserne blev åbnet forleden.

Den nye rejsevejledning fra myndighederne fortæller alle rejselystne danskere, at de kan rejse på ferie i Norge, Island og Tyskland.

Men kære statsminister. Som den færøske turistchef Guðrið Højgaard har gjort dig opmærksom på - så findes Færøerne faktisk!

Det kan synes uskyldigt, at glemme Færøerne i rejsevejledningen. Men det har enorm betydning for vores lille samfund.

Turismen er blevet et stort erhverv på Færøerne - og mange turister kommer netop fra Danmark. Så den lille forglemmelse koster også i kroner og ører.

Jeg håber ikke, at dette gentager sig i forbindelse med den nye arktiske strategi. I den nye rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om Arktis, bliver det derfor også anbefalet, at Danmark lægger sig i selen og tilstræber større inddragelse og informationsdeling mellem rigsdelene.

Det ser jeg frem til!

 

Det er et klart ønske fra færøsk side at udvide det udenrigspolitiske manøvrerum.

Den såkaldte DFG-ordning skal opdateres.

Med en god og konstruktiv dialog kan vi forhåbentlig komme i mål med at ændre ordningen, og får mulighed for at lave aftaler, der vedrører Færøerne.

Det tror jeg kan lade sig gøre, fordi vores intentioner er at finde løsninger i stedet for at skabe konfrontationer.

Nøglen til at bevare sammenhængskraften i rigsfællesskabet er gensidig tillid og respekt.

 

Den sikkerhedspolitiske situation i Arktis er ændret. Hovedårsagen er klimaforandringerne.

De ændrede forhold kan få stor økonomisk betydning for landene i regionen. På Færøerne ses blandt andet, at sammensætningen af fiskebestandene ændrer sig.

Vi må lære denne nye virkelighed at kende, så ressourcerne kan udnyttes på en bæredygtig og forsvarlig måde.

Det glæder mig, at regeringen også har set betydningen af dette, og har afsat over 25 millioner til havforskning i Nordatlanten de næste fire år. Tak for det!

 

Afslutningsvis vil jeg sige, at dette folketingsår vil blive husket som noget helt særligt. Almindelige politiske stridigheder blev lagt til side i vores fælles front mod corona.

Det samme bør kunne siges om rigsfællesskabet. På trods af forskellige holdninger internt, så er det i vores alles interesse at stå sammen.

Sammenholdet gør os stærke. Men vi skal hele tiden udvikle og tilpasse vores sammenhold, så det passer til den virkelighed vi lever i.

God sommer alle sammen!