Tak for ordet og tak til udenrigsministeren for redegørelsen.
Først og fremmest synes jeg, at det er positivt, at Arktis får meget plads i den politiske debat her i Folketinget. Meget har forandret sig siden den sidste arktiske strategi blev udfærdiget i 2011. Derfor er det glædeligt, at vi nu snart får en ny arktisk strategi.
En strategi vi sammen har defineret, mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
I min tale til den arktiske redegørelse sidste år, belyste jeg min undren over formuleringen om at: ”Aktiviteter, der relaterer sig til forholdet mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles i regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet.”
Altså ikke i den arktiske redegørelse.
Formuleringen er igen i år ordret skrevet ind. Det syntes jeg er uheldigt, da Danmark kun er en del af Arktis på grund af Rigsfællesskabet. Det er derfor mærkværdigt at tale om Arktis uden også at tale om Rigsfællesskabet. Arktis og Rigsfællesskabet er betinget af hinanden! Derfor er mit håb, at regeringen overvejer at fjerne denne formulering til næste års redegørelse.
Jeg er ikke i tvivl om, at vi i rigsfællesskabet vil få gavn af en ny langsigtet strategi, som vil være et solidt tværgående fundament for samarbejdet om Arktis. Strategien bør samtidig løbende kunne evalueres og opdateres, så vi hele tiden sikrer sammenhæng mellem strategien og udviklingen i virkelighedens verden.
Klimaforandringerne i Arktis medfører som bekendt en tilbagetrækning af isen, hvilket åbner op for nye sejlruter – især om sommeren.
Skibstrafikken er allerede øget i Arktis og kommer til at vokse betydeligt de kommende år. Og selv om klimaforandringerne åbner op for nye sejlruter, så er vejrforholdene stadig udfordrende. Is og ekstremt vejr vil udfordre skibstrafikken.
Det stiller store krav til beredskabet i området. Grønlands kystlinje er over omkring 44.000 kilometer!
Færøerne er derimod et lille land, men havområdet er på størrelse med Storbritannien.
Det stiller uforholdsmæssigt store krav til beredskabet i de to lande.
En anden bekymring for os, der bor i den region, der debatteres i dag, er den militære udbygning i regionen.
Ministeren siger i redegørelsen, at især Rusland prioriterer militær udbygning i Arktis og er i færd med at konsolidere sin militære stilling langs Ruslands nordlige flanke. Så selv om kongeriget og de arktiske stater har en målsætning om lavspænding i regionen, så er den målsætning udfordret med Ruslands konsolidering.
De nye sejlruter kommer til at passere Færøerne. Derfor kommer Færøerne også til at have en central rolle i Arktis. Vi ser allerede nu, at skibstrafikken er vokset.
På grund af den øgede skibstrafik og Færøernes placering midt i de nye sejlruter, er det nærliggende at forestille sig, at Færøerne bliver en nyt maritimt midtpunkt i Nordatlanten.
Det har i længere tid undret mig, at Arktis ikke fylder mere i dansk udenrigspolitik, ja faktisk rigsfællesskabets udenrigspolitik. Danmarks indflydelse er ret begrænset i andre af verdens brændpunkter, men rigsfællesskabet er tilsammen en arktisk stormagt. Her kan vi få afgørende geopolitisk indflydelse.
Arktis burde derfor, efter min mening, fylde langt mere i den danske debat om fremtidens udenrigspolitik. Arktis burde være Danmarks vigtigste udenrigspolitiske prioritet.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at Færøerne, Grønland og Danmark i fællesskab har en meget stor gennemslagskraft, og den skal vi udnytte. Men samtidig har vi også et stort ansvar for at udnytte vores nøgleplacering.
Skal det lykkes, kræver det, at vi har en fælles vilje om at prioritere vores fællesskab og Arktis i det hele taget.
Det har været interessant at følge debatten i dag, og jeg ser frem til, at den nye arktiske strategi kommer til at se dagens lys.
Ein loysn frá Sendistovuni