Tak for ordet og tak til forsvarsministeren for redegørelsen, som jeg læser som en positiv udvikling af samarbejdet i NORDEFCO.
Jeg har tidligere været lidt forbeholden overfor NORDEFCO og har til tider undret mig over den manglende kompetence, der har været i dette nordiske forsvarssamarbejde.
Jovist, er der blevet koordineret indkøb af udstyr og kurser med mere. Det er bestemt positivt, men jeg har savnet en fælles nordisk linje i sager, der vedrører vores nordiske region.
Det var derfor med stor glæde, at jeg i forsvarsministerens redegørelse læste, at et af NORDEFCO’s vigtigste resultater er etableringen af en krisekonsultations-mekanisme, der skal styrke informationsdelingen i de nordiske lande. En mekanisme, der kan aktiveres i en situation, hvor den regionale stabilitet, eller et nordisk lands territoriale integritet eller sikkerhed, er truet.
I redegørelsen kan man læse, at formålet med denne mekanisme er: og jeg citerer: ”… at bidrage til et fælles situationsbillede og give mulighed for at koordinere holdninger til. f.eks. internationale hændelser, der har betydning for sikkerheden i den nordiske region.”
Det er godt nyt og et skridt i den rigtige retning, efter at Danmark har haft formandskabet i et år.
Jeg vil gerne dvæle lidt ved ordet "fælles".
Alle er klar over, at Kongeriget Danmark og vores nordiske naboer, Norge, Sverige, Island og Finland, alle har forskellige forudsætninger for at deltage i et samarbejde som NORDEFCO.
Vi er på mange måder forskellige, men vi er fælles om den nordiske geografiske nærhed. Og vi er fælles om den nordiske kultursammenhørighed.
Derfor er der ingen tvivl om, at et samarbejde som NORDEFCO er relevant og har et stort potentiale.
For landene i Norden er nødt til at samarbejde. Og det nordiske forsvarssamarbejde bør styrkes endnu mere, end det er i dag. Vi har en fælles interesse i – og en forpligtelse til - at stå sammen og styrke samarbejdet, når der i den grad er fokus på vores region.
Særligt er det vigtigt, at vi har fælles strategier, og kommer med fælles udmeldinger, så vi er på linje, når det gælder de andre stormagter, der er i vores region.
Det er vigtigere end nogensinde på grund af stormagternes interesse for vores region.
Derfor undrer det mig, at Sverige, Norge og Finland har indgået et særskilt samarbejde, fordi de oplever en øget sikkerhedstrussel fra Rusland.
Det er positivt, at Sverige forhøjer deres forsvarsbudget. Dette viser mig, at de er villige til at sikre den forsvarspolitiske linje i vores region.
Ligeledes er det positivt, at Sverige og Finland indgår i dette forsvarspolitiske samarbejde med fokus på Nordkalotten.
Mit budskab er bare: Selvfølgelig skal Danmark og Island også deltage i dette øgede samarbejde.
Det er ikke kun på Nordkalotten, at russerne viser en øget tilstedeværelse, og det er ikke kun det svenske luftrum, der bliver krænket af russiske fly.
På Færøerne har vi flere gange set, blandt andet i foråret, hvordan russiske fly har været tæt på eller i det færøske luftrum.
Derfor undrer det mig, at Danmark og Island står udenfor den aftale, som forsvarsministrene i Norge, Sverige og Finland har underskrevet.
Det undrer mig, at hele norden ikke står sammen om denne potentielle russiske trussel.
En fælles nordisk stemme vil til hver en tid lyde stærkere end det enkelte lands stemme. Og en trussel mod ét af vores lande er en trussel mod hele vores region.
Den fælles nordiske stemme kan blive udmøntet i NORDEFCO, men vi skal blive bedre til at udnytte potentialet i samarbejdet.
Jeg er glad for den debat, vi har haft i dag, og forhåbentlig tager forsvarsministeren alle input til sig.
Tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni