Her ved den sidste debat om Rigsfællesskabet i denne valgperiode, vil jeg
benytte lejligheden til at gøre en kort status.
Der er fordele og ulemper ved alle fællesskaber. Men det grundlæggende for alle parter i Rigsfællesskabet er, at fordelene er større end ulemperne.
Der er plusser og minusser ved den nuværende regerings politik i relation til fællesskabet.
Det er et plus, at vi nu har faste Rigsfællesskabs-debatter her i salen, og at medlemmerne har overvundet berøringsangsten over for Færøerne og Grønland.
Men det er et minus, at regeringen stadig ikke har gjort sig nogen tanker om en fælles strategi for Rigsfællesskabet.
Det er et plus, at vi er kommet over boykotten af Færøerne.
Men det er et minus, at Færøerne og Danmark ikke sammen – og for lang tid siden – har slået et fælles slag for at forbedre Færøernes adgang til EU-markedet.
Det er et plus, at Danmark har taget stilling til bankunionen. Nu skal vi vide, hvordan resten af Rigsfællesskabet dækkes ind så godt som muligt.
Det er også et absolut plus, at alle partier her i huset er enige om at fjerne interne grænsehindringer i Rigsfællesskabet.
Men det er et markant minus, at regeringen skynder sig langsomt og endnu ikke har iværksat arbejdet.
Sådan er der gode takter – men også streger i regningen – når vi gør status over Rigsfællesskabets tilstand.
Overordnet set er fællesskabet i rimelig god stand. Vi samarbejder og lytter til hinanden. Men der mangler konkrete initiativer – både fra dansk og færøsk side. Initiativer, der kan være med til at forbedre og udvikle fællesskabet.
Det må vi ændre.
Regeringens redegørelse viser med tydelighed manglende finanspolitisk holdbarhed på Grønland og Færøerne. Derfor er der store økonomiske udfordringer i begge lande.
Det gælder også områder, hvor Færøerne og Danmark har fælles ansvar.
Disse områder nævnes ikke i Statsministeriets redegørelse, men det, jeg taler om, er vigtige velfærdsområder, som Danmark og Færøerne finansierer i fællesskab efter paragraf 9 i Hjemmestyreloven.
Hvad har regeringen sagt?
For præcis fem måneder siden, her i salen, sagde statsministeren – citat starter – at ”så længe et område ikke er overtaget, er det vores pligt at sikre, at standarderne er stort set de samme i hele Rigsfællesskabet” – citat slut.
Det er et forpligtende løfte, og jeg tager for givet, at det står til troende.
Hvordan er så standarden på Færøerne – i forhold til i Danmark?
Ja, hvis vi tager sundhedsområdet som eksempel, så er forskellen markant.
Lad os se på nogle nøgletal.
10,6 procent af Danmarks BNP går til sundhed.
På Færøerne er man nede på 7,7 procent af BNP.
Her i landet bruger det offentlige over 33.000 kroner på sunded pr. borger.
Til sammenligning bruger man på Færøerne godt 21.000 kroner pr. borger. Det er en tredjedel under det danske niveau.
På Færøerne er der lige nu en omfattende debat om lægemangel.
Vi mangler over 50 læger. Det svarer til, at man i Danmark ville mangle over 5.000 læger. Det er noget af et skræk-scenarie – men det er allerede situationen på Færøerne.
- Færøernes lægeforening oplyser, at der f.eks. ikke er nogen kræftlæge.
- Ingen neurolog.
- Ingen lungelæge.
- Der er ingen hudlæge.
Og jeg kunne blive ved.
Det er ikke så mærkeligt, hvis mange tænker, at det er risikabelt risikabelt at blive alvorligt syg på Færøerne.
For situationen er alvorlig.
Borgere på Færøerne – og de er som bekendt danske statsborgere – de risikerer at få mindre og værrediagnostik, mindre og værre behandling og dermed mindre fordel af de store fremskridt, der kendetegner lægevidenskaben andre steder – f.eks. i Danmark.
Mit budskab er, at der – som jeg ser det – ikke tilnærmelsesvis er samme standard inden for sundhedsområdet i Rigsfællesskabet, sådan som statsministeren har sagt, at regeringen har pligt til at sikre.
På Færøerne har man selvfølgelig pligt til at få så meget sundhed som muligt for pengene.
Og regeringens pligt må være at sikre, at alle statsborgere har en nogenlunde lige adgang til sundhedstjenester.
Derfor må jeg høre, hvad statsministeren siger.
Hvordan vil regeringen sikre, at Færøerne kommer op på et niveau i sundhedsvæsenet, der er stort set det samme som det danske?
Tak for en god debat om Rigsfællesskabet – og tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni