Her er røðan til setanarorðaskiftið 9. oktober 2014:
Politik og menneskers tilværelse ligner hinanden.
Det drejer det sig om at gribe muligheden, når den byder sig.
Og det gælder om at være nærværende.
For den enkelte er målet at forbedre tilværelsen.
Og i politik er målet at ændre samfundet til det bedste for borgerne.
Ved denne sidste åbningsdebat i valgperioden er spørgsmålet: Har vi været nærværende? Har vi grebet muligheden for at forbedre samfundet og Rigsfællesskabet til fordel for alle borgere?
Jeg mener, at Folketinget har formået at flytte fællesskabet fremad.
Lad mig kort nævne nogle gode resultater:
- Grænsehindringer i Rigsfællesskabet skal bekæmpes, og vi afventer nu et meget vigtigt udspil fra regeringen på dette område.
- Danmarks Radio skal styrke sin dækning af Færøerne og Grønland.
- Der er afsat midler til nyt undervisnings-materiale om Rigsfællesskabet.
- Færøske og grønlandske virksomheder får adgang til kapital i Vækstfonden.
- En aftale om færøske og grønlandske studerendes dimittend-rettigheder er undervejs.
- Der kommer en løsning for Færøerne og Grønland, hvis Danmark går med i det fælles europæiske finanstilsyn og indskydergaranti.
- Og uden for Christiansborgs mure er Foreningen Rigsfælesskabet stiftet.
Vi går på en sti, hvor Rigsfællesskabet udvikles i stedet for at blive afviklet.
Det er fornuftig politik, og jeg er glad for, at partierne ser værdien af at udvikle i stedet for at afvikle.
Der har imidlertid også været sager, der trækker i forkert retning for Rigsfællesskabet.
En ting er, at regeringen forsat ikke deltager fuldt ud i finansieringen af væsentlige fælles velfærdsområder på Færøerne. Det er dybt beklageligt.
Der var også EUs handelsboykot af Færøerne.
Har Rigsfællesskabet taget skade af boykotten? Det kan vi med glæde sige nej til. Boykotten stress-testede vores fællesskab, og fællesskabet bestod prøven. Færøerne tog selv tog kampen op mod Bryssel - og regeringen støttede Færøerne i de planlagte sagsanlæg imod EU. Det vil jeg gerne kvittere for.
Der er dog ting, der erfaringsmæssigt bør gøres anderledes, hvis vi kommer i en lignende situation i fremtiden.
Færingerne ved, at Danmark har forpligtelser som EU-land. Naturligvis. Men det er elementært at man ikke boykotter egne statsborgere. Det burde heller ikke være nødvendigt at presse regeringen til at afstå fra at stemme for sanktioner imod Færøerne i EU-ministerrådet.
På Færøerne bør man også evaluere - og f.eks. afholde sig fra pr. automatik at gøre en konflikt med EU og Norge til en konflikt i rigsfællesskabet.
Her på falderebet har jeg et spørgsmål til statsministeren i forbindelse med bekæmpelsen af grænsehindringer inden for Rigsfællesskabet.
Ifølge folketingsbeslutning B 34 skal en rapport om emnet udarbejdes. Og et udspil skulle være kommet fra regeringen i folketingsåret, der netop er afsluttet. Det er vigtigt at prioritere grænsehindrings-problematikken, og jeg vil gerne spørge statsministeren - hvornår vil regeringens udspil foreligge?
Til aller sidst kunne vit spørge hinanden: hvad er det vigtigste resultat, Folketinget har opnået i de seneste år, når det gælder Rigsfællesskabet?
Det er, at en vis berøringsangst er mærkbart reduceret.
Jeg tænker på de betænkeligheder, der var blandt folketingmedlemmer for at ytre meninger om færøske og grønlandske forhold.
Jeg er glad for, at berøringsangsten er aftagende, og man kan sige, at jo mindre berøringsangst - des større muligheder er der for at opnå resultater.
Vilje og mod til at deltage i politik og debat om Færøerne og Grønland vil udvikle Rigsfællesskabet.
Tak for opmærksomheden.
Ein loysn frá Sendistovuni