Røða til orðaskifti um Ríkisfelagsskapin

“Tað ræður um ikki at liggja sjóvarfallið av sær. ”

Dette er en gammel færøsk talemåde, der handler om livs nødvendigheden af godt sømandskab tilpasset strømforholdene ved Færøerne

På dansk ville talemåden kunne lyde: Vi skal udnytte strømmens retning og kræfter. Altså – man skal smede mens jernet er varmt.

“Tað ræður um ikki at liggja sjóvarfallið av sær. ”

Jeg bringer denne talemåde på banen i dag, fordi de politiske omstændigheder lige nu er de rigtige til at udvikle rigsfællesskabet. Min egen opfattelse er, at både regeringen på Færøerne og regeringen i Danmark er løsningsorienterede hellere end konfliktsøgende.  

Det gælder både i det storpolitiske spil, men også i de små hindringer, der er internt i rigsfællesskabet.  

Lad os derfor sammen finde løsninger, mens alle parter er samarbejdsvillige. Det er nu, der skal smedes. Vi skal udnytte strømmens retning og kræfter.

--

Jeg er stor fortaler for rigsfællesskabet, og jeg ønsker at bevare, samarbejde om og ikke mindst udvikle dette fællesskab bestående af Grønland, Danmark og Færøerne.

Udvikling er her et nøgleord, en udvikling til gavn for land og folk.

Det er nemlig vigtigt, at vi ikke ser på rigsfællesskabet som en statisk enhed af tre lande, men som en dynamisk enhed, der udvikler sig i takt med tiden og afspejler den verden, vi lever i.

Derfor er det af største betydning, at vi bliver bedre til at tale sammen landene imellem. At Grønland og Færøerne er med til at tage de store udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, som vedrører os, og at vi finder løsninger på nogle af de mindre udfordringer, som trods alt kan opstå i en udvikling.

Udviklingen er allerede godt i gang. Det afspejles blandt andet ved den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark i går, hvor både landsstýrismaðurin for udenrigsanliggender fra Færøerne og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender fra Grønland deltog sammen med den danske udenrigsminister.

Vi går en spændende tid i møde.

--

Rigsfællesskabet står på tre ben, der på mange måder er forskellige. Og når man så flytter sig fra en rigsdel til en anden, kan man støde på udfordringer - disse såkaldte grænsehindringer.

Der arbejdes hele tiden med at løse grænsehindringer mellem rigsdelene, og det er jeg meget taknemmelig for, men vi har stadig flere grænsehindringer, hvor færinger og grønlændere - danske statsborgere - er værre stillet end eksempelvis EU-borgere.

Lad mig komme med et eksempel:

Hvis en færing tager på et længerevarende ophold i Danmark, for eksempel fordi vedkommende skal studere eller i sygehusbehandling, kan vedkommende kun medbringe receptpligtig medicin i begrænsede mængder.

Men en person fra Bulgarien eller Grækenland må medbringe al den receptpligtige medicin, som vedkommende har behov for.

Det kan undre mig, at en EU-borger er bedre stillet på dette område end en dansk statsborger – at EU vejer tungere end rigsfællesskabet.

Det samme gælder, hvis en dansker tager sin mobiltelefon med til Færøerne eller Grønland. Ved brug af roaming på øerne, får danskeren en ubehagelig ekstraregning med hjem i bagagen, fordi Færøerne og Grønland ikke er en del af EU’s roaming aftale.

Dette ville ikke være tilfældet, hvis vedkommende rejste til Portugal i stedet. Uheldigt, synes jeg, og det må vi finde en løsning på.

--

Det er selvfølgelig positivt, at listen over grænsehindringer i rigsfællesskabet til stadighed bliver kortere. At man opsporer og løser dem. Og at vi har et system og en villighed til at løse disse grænsehindringer, inden og når de bliver en reel hindring for borgerne. 

To grænsehindringer er blevet banet af vejen i året, der er gået.

Det har især været af stor betydning, at færinger nu kan få et dansk cpr-nummer og NemID PÅ Færøerne - og altså ikke længere skal møde op på Borgerservice i Danmark for at få et cpr-nummer. 

Netop dette er det tydeligste eksempel på den talemåde, jeg nævnte tidligere. Fra dansk side har løsningen været klar siden VLAK-regeringen, men den forrige regering på Færøerne med republikanerne var ikke løsningsorienterede på dette område - de var hellere konfliktsøgende. 

Så jeg gentager: “Tað ræður um ikki at liggja sjóvarfallið av sær. ” Vi skal udnytte strømmens retning og kræfter.

--

Med nye love vil der opstå nye grænsehindringer – det kan ikke undgås.

Særligt når der ikke altid bliver taget hensyn til de tre rigsdele og de forskelligheder, vi hver især har. Det være sig sproglige, kulturelle eller samfundsmæssige forskelligheder.

Den varslede lovgivning omkring oversættelser af prædiker, der bliver holdt i Danmark, er et eksempel på, hvordan andre politiske prioriteringer til tider overtrumfer tilblivelsen af nye grænsehindringer. 

Ligeledes er loven fra 2019 om betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark et eksempel på en lovgivning, hvor konsekvensen var, at personer fra Grønland og Færøerne skulle opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling. Denne forglemmelse er nu blevet løst med et nyt lovforslag, som kunne have været undgået.

--

Men hvordan undgår vi sådanne kedelige overseelser i fremtiden?

En løsning kunne være:

Når der bliver lavet nye love her i Folketinget, så er det som bekendt obligatorisk at udfylde et sammenfattende skema, hvor mulige konsekvenser ved lovforslaget skal uddybes.

For eksempel skal man uddybe, om det pågældende lovforslag vil have klima- og miljømæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Her forestiller jeg mig, at man tilføjer en kategori, der hedder implementerings- konsekvenser for borgere i rigsfællesskabet.

Ved at tilføje denne kategori, vil lovforslag, der har konsekvenser for borgerne i rigsfællesskabet, blive vedtaget på et oplyst grundlag. 

Der vil hermed i hvert eneste lovforslag skulle laves en afvejning af politiske prioriteringer kontra konsekvenser for rigsfællesskabet, ligesom mulige grænsehindringer ikke vil blive overset. 

På denne måde vil vi kunne undgå flere grænsehindringer, som ellers ville opstå, og som muligvis senere kunne bruges som skydehagl i fremtidige konflikt-situationer. Denne konsekvensafvejning skal naturligvis laves ved lovforslag i alle tre rigsdele.

Jeg har sagt det et par gange, og nu siger jeg det for sidste gang i dag:

“Tað ræður um ikki at liggja sjóvarfallið av sær. ” Vi skal udnytte strømmens retning og kræfter. Det er nu, der skal smedes, mens jernet er varmt.

Tak.