Í røðu síni undir setanarorðaskiftinum í Fólkatinginum umrøddi Edmund Joensen, fólkatingsmaður, hesi fýra evni:
- Framtíðin í Ríkisfelagsskapinum
- Skipanin viðv. yvirtøkum og fígging av felagsmálum
- Eftirlitið við føroyskum og donskum bankum frameftir
- Ósemjan um makrelfiskiskapin í Norðuratlantshavinum
Her er røðan:
Statsministerens åbningstale er til debat, og mit fokus er på Rigsfællesskabet.
Fællesskabet er vores fællesnævner, og generelt er stemningen positiv.
Vi har dog visse udfordringer, som jeg vil gøre opmærksom på.
...
Det er en udfordring, at systemet omkring overtagelser eller hjemtagelser af sagsområder ikke fungerer efter hensigten.
Det er også en udfordring, at finde en løsning for tilsynet med de færøske banker, hvis der etableres en ny konstruktion omkring finanstilsyn.
Og det er en udfordring, at Makrel-sagen stadig spøger i kulissen. Den er en årlig tilbagevendende begivenhed, der fremstiller Danmark og Færøerne - ikke som allierede - men som modsætninger.
...
Først et par korte kommentarer til den aktuelle diskussion om Rigsfællesskabet i fremtiden.
Statsministeren har deltaget i debatten.
I Sambandspartiet har vi med tilfredshed noteret os, at der på Rigsmødet i Grønland forleden var enighed om, at Rigsfællesskabet også fremover er den gode ramme om samarbejdet.
Statsministeren nævnte i sin tale, at man fremover vil intensivere samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Der er tale om at nedsætte en arbejdsgruppe, men jeg vil gerne høre - hvilke idéer har statsministeren til at intensivere samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitiken?
...
Lad os så se på skæv-vridningen af systemet omkring hjemtagelser af sagsområder.
Systemet, der regulerer forholdet mellem Færøerne og Danmark, er bygget op omkring hjemmestyreloven fra 1948. Den blev moderniseret og udbygget for syv år siden, med et solidt flertal i Lagtinget.
...
Der er to slags sagsområder.
Den ene type er de områder, som Færøerne har hjemtaget og derfor finansieres 100 procent af Færøerne.
Den anden type er fælles-sagsområderne, som Danmark og Færøerne finansierer sammen.
...
Der er automatik i systemet.
Det betyder, at Færøerne frit kan hjemtage sagsområder - og finansieringen af dem. I sådanne tilfælde reduceres bloktilskuddet tilsvarende.
Systemet er rimeligt - ansvar og finansiering hænger sammen. Der betales ved kasse 1.
...
Fastfrysningen af bloktilskuddet er fra 2003, og det er ikke forenelig med systemet.
Hvorfor?
Jo, fordi det udhuler værdien af Danmarks medfinansiering af de fælles sagsområder.
Ganske vist skete fastfrysningen af tilskuddet efter ønske fra et landsstyre.
Et løsrivelses-landsstyre på vej ud af døren .
Men ikke desto mindre var det et brud med systemet, hvor ansvar og finansiering hænger sammen.
...
De fælles sagsområder, der finansieres i fællesskab, er i hovedtræk folkepension, hele sundhedsområdet og særforsorgen.
Disse områder, der betyder så meget, er underfinansierede fra regeringens side.
I regnestykket mangler der, ifølge Finansministeriet, ca. 137 mio. kr. i 2010-priser.
Det nuværende landsstyre - der ikke er et løsrivelses-landsstyre - ønsker, at systemet bør re-etableres, og at bloktilskuddet ajourføres.
Jeg håber, at statsministeren i forhandlingen med lagmanden her i efteråret vil være åben for en ajourføring.
Regeringen har et ansvar, som den bør leve op til. Der må være tillid til vores system med hjemtagelser og økonomisk ansvar. Balancen må re-etableres.
...
Så er der det højaktuelle spørgsmål om finanstilsyn.
EU-Kommissionen har, som bekendt, fremsat et forslag om et fælles finanstilsyn.
Som jeg har forstået konstruktionen, skal det nye tilsyn kunne udstede advarsler og fortælle hvilke tiltag, der bør gennemføres, når der opstår finansielle kriser.
På den anden side får tilsynet ikke magtmidler til at gribe ind, hvis et land ikke reagerer efter tilsynets henstilling.
De færøske banker er en integreret del af den danske finanssektor, og det danske tilsyn overvåger færøske banker. Men Færøerne er, som bekendt, ikke med i EU.
Derfor er det vigtigt at vide, hvordan det danske finanstilsyn fremover vil operere i forhold til bankerne på Færøerne.
Spørgsmålet er: hvordan vil planen om et fælles tilsyn påvirke tilsynet med de færøske banker?
Jeg mener, at færøske banker selvfølgelig skal leve op til højeste standard sammen med Danmark. Vurderinger fra at fælles tilsyn vil kunne skabe troværdighed omkring vore finansielle institutioner og fungere som en slags kvalitetsstempel.
Regeringen bør komme med konkret forslag til, hvordan vi bedst sikrer et fortsat solidt tilsyn med Færøernes banker og sparekasser.
Sådan et forslag må være på plads, inden Danmark træffer beslutning.
Der tales om en kort tidshorisont. Derfor må regeringen og landsstyret tale sammen snarest muligt.
Jeg går ud fra, at Grønland har samme behov for en løsning som Færøerne.
...
Her til sidst en kort kommentar til den meget omtalte makrel-sag.
Vi har over sommeren set EU skaffe sig selv hjemmel til at straffe lande som Færøerne.
Sanktions-hjemmelen gør det næppe nemmere at gennemføre reelle forhandlinger om makrelkvoter og fiskekvoter generelt i Nordatlanten.
Der ligger jo på forhånd en trussel om sanktioner på bordet.
Metoder, hvor små lande udsættes for pression, er upassende i vores del af verden.
...
Lad mig til sidst appelere til, at vi i Rigsfællesskabets ånd finder de rigtige og mindelige løsninger på vores fælles udfordringer.
...
NB! Legg til merkis, at hetta er handritið til røðuna. Tí er ikki víst, at hetta orðarætt er tað, ið sagt varð, tá røðan varð hildin. Undir orðaskiftinum vórðu nógvar viðmerkingar gjørdar, og rættiligt kjak spurdist burturúr. Hetta er heldur ikki við í røðuni Vi behandler statsministerens redegørelse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.
Ein loysn frá Sendistovuni