Røða til setanarorðaskiftið 2021

Da jeg stod på talerstolen for et år siden, var vi på en lille tidsrejse. Turen gik til 2013, som på mange måder var et skelsættende år for Færøerne - ikke mindst for færøsk eksport.

Det var dengang, at alle europæiske havne blev lukket for færøske skibe som en konsekvens af en strid om fiskekvoter. Dengang makrelstriden tog sin begyndelse.

I dag vil jeg tage jer med tilbage til den 12. september 2021. Til endnu en skelsættende dag for Færøerne. Den søndag blev 1.423 hvidskævinger – en slags delfin - drevet i land og slagtet i Skálafjørðinum.

For os færinger er der intet unaturligt i at slå dyr ihjel for at få mad på bordet, uanset om det er en fisk, et får eller en grindehval. I al den tid vores øer har været beboet, har det at slå dyr ihjel været et spørgsmål om overlevelse.

Når man som Færøerne ligger langt oppe i Atlanterhavet, tusind kilometer fra fastlandet, og når landbrug er en absolut begrænset mulighed, har man til alle tider taget af - og været afhængig af - den allerstørste ressource, der er på Færøerne, nemlig havet.

Vi må dog se i øjnene, at det ikke er alle, der deler vores opfattelse af naturen som en ressource til mad. Og da slet ikke når det drejer sig om delfiner, som er søde, og som mange har en forkærlighed for. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og det gør Landsstyret på Færøerne også.

Lad mig derfor med det samme slå fast, at delfindrabet den 12. september på mange måder var ganske usædvanligt. Det er helt usædvanligt, at delfinflokke er så store. Og det er meget, meget usædvanligt, at man på Færøerne driver selvstændige delfinflokke i land og slagter dem, men nogle gange indgår de som bifangst i grindeflokken.

Det er vigtigt at slå fast, at grindefangst er en færøsk kulturarv og tradition, der foregår på en human måde. Med delfinfangst er det anderledes. 

Derfor glæder det mig, at den færøske lagmand har gjort det klart, at der vil blive foretaget reguleringer, hvad angår delfinfangst, når vi nu ser de rystelser, det har vakt i hele verden. En delfinfangst, som aldrig har været en særpræget færøsk tradition, skal ikke påvirke færøske virksomheders eksportmuligheder. 

Prisen for at fortsætte uden reguleringer er simpelthen for høj. Vi må ikke risikere en gentagelse af 2013, hvor hele vores livsgrundlag blev boykottet.

*****

Da Sambandsflokkurin gik til Finanslovsforhandlingerne sidste år, var det med et klart formål – at få sat fokus på og få belyst forholdene for Kriminalforsorgen på Færøerne, som ikke er tidssvarende.

Vi kom med et ønske om at få afsat 1,5 millioner kroner til en analyse af forholdene – og det fik vi. Justitsministeriet har siden, sammen med relevante myndigheder på Færøerne, udarbejdet denne analyse, og resultatet er soleklart.

Der er i virkeligheden kun én måde at løse alle de udfordringer og problemer, som kriminalforsorgen på Færøerne har i dag, og det er at bygge helt nye rammer.

Et nyt fængsel, hvor de fysiske rammer er bygget til formålet, hvor det er muligt at holde arrest og fængsel adskilt, og som ligger et sted, der er fremkommeligt alle årets dage - hvor vejr og vind ikke er til hinder for den daglige drift både hos ansatte og indsatte og for at hjælp kan nå frem, hvis det er nødvendigt. 

Nu lyder jeg nok som en ridset plade, men - Kriminalforsorgen og politiet er et rigsanliggende og skal forhandles og prioriteres her i Folketinget, og ikke på Færøerne.

Derfor glæder det mig, at statsministeren i sin åbningstale, lagde vægt på at Kriminalforsorgen har brug for et løft og en ny retning - det gælder især også på Færøerne. 

Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Og jeg synes, at det vil være fornuftigt, at man fra Justitsministeriets side fulgte sine egne anbefalinger, når der skal tages en beslutning om, hvordan man bedst forbedrer forholdene hos Kriminalforsorgen på Færøerne. 

*****

Et andet emne, jeg har beskæftiget mig meget med de seneste to år, er udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvad angår Færøerne, i Kongeriget Danmark.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik har historisk set ikke fyldt meget på Færøerne. Det er som bekendt ikke hjemtagne områder, og de fleste udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger er gennem tiderne blevet taget i Danmark med meget lidt inddragelse af Færøerne. Med undtagelse af handels- og fiskeripolitik, der er hjemtagne områder. 

Den manglende inddragelse af de færøske myndigheder, i udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, er måske en af grundene til, at det ikke har fyldt så meget i færøsk politik og blandt befolkningen. 

Sådan er det dog ikke længere. Fra at Færøerne til tider er blevet glemt på diverse verdenskort - i bogstavelig forstand - er Færøerne nu for alvor kommet på det geopolitiske verdenskort. 

I takt med at udenrigs- og sikkerhedspolitik i højere grad handler om det, der ligger på den nordlige halvdel af jordkloden, er den færøske interesse, og ønske om at være med til at træffe beslutningerne, vokset betydeligt – både politisk og blandt befolkningen.

Jeg vil skynde mig at sende en stor tak til regeringen for i højere grad end nogensinde at inddrage Færøerne i sager, der vedrører os. Tak for at I har lyttet, og tak for at I har vist rettidig omhu og ageret på ønsket om, at Færøerne og Grønland får et større udenrigspolitisk råderum. Det er ikke mindst vigtigt for sammenhængskraften i Rigsfællesskabet.

Det nyoprettede kontaktudvalg mellem den færøske, grønlandske og danske regering er for mig at se et klart eksempel på, at Rigsfællesskabet hele tiden er i udvikling, når blot der er gensidig vilje til det.

Som jeg før har sagt det, “der skal smedes, mens jernet er varmt”, og det har I nu gjort. Vi har fundet melodien, så vi nu sammen kan være en stærkere storspiller i Arktis. 

*****

Den nyeste James Bond-film, der blandt andet er optaget på Færøerne, bærer titlen “No time to die”. Jeg fristes nærmest til at sige, at det gælder også for Rigsfællesskabet. Ja, man skulle faktisk tro, at de havde haft Rigsfællesskabet med i tankerne, da de lavede titlen på filmen: No time to die.

Tak for en god debat i dag. Jeg ser frem til vores allesammens samarbejde det kommende folketingsår.