En ny mulighed for at samarbejde

En ny mulighed for samarbejde mellem Færøerne og Danmark er opstået, og den er opstået, efter at der er kommet et nyt landsstyre, og efter at en ny regering er etableret på Færøerne. 
Dermed har vi også fået en ny mulighed for at nå nye fælles resultater. Sådan ser vi i Sambandspartiet på den politiske virkelighed i den del af rigsfællesskabet, der omfatter Færøerne og Danmark. Fra vores side vil vi dyrke fællesskabet og samarbejdet for at opnå de bedst mulige resultater.

Kære kolleger, tillad mig kort med mine færøske briller på at skitsere, hvordan det politiske landkort på Færøerne ser ud, efter at Sambandspartiet igen har fået politisk indflydelse i en ny koalition. 

Det er kun et par uger siden, Færøerne fik et nyt landsstyre. Det nye landsstyre består af tre partier. Koalitionens største parti er mit parti, Sambandspartiet, et socialliberalt parti og varm tilhænger af samarbejdet mellem Færøerne og Danmark. Så er der Folkepartiet, der egentlig kan beskrives som et borgerligt selvstændighedsparti. Til sidst har vi Socialdemokraterne.

Koalitionen har et solidt flertal, og formanden for Sambandspartiet er lagmand, og det vil sige, at han er regeringens leder.

Det afgående landsstyre mistede sit flertal og måtte gå af på grund af pinlige interne stridigheder. Dem har de ærede medlemmer nok hørt om i pressen, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på pinlighederne her.

Den bærende idé i det afgående landsstyres politik kan beskrives som en misforstået nationalfølelse. Den blev udmøntet i en politik med mindre samarbejde med Danmark og mere isolation til omverdenen. Det nye landsstyre står for det modsatte. Vi skal intensivere samarbejdet med Danmark, og vi vil gerne knytte Færøerne tættere til Europa.

For første gang i færøsk historie har vi et landsstyre, der vil undersøge muligheden for, om og hvordan Færøerne kan blive en del af EU. Færøernes nye EU-politik er det vigtigste område i koalitionsaftalen. Bliver Færøerne en del af EU, vil det åbne dørene for at særdeles stort vækstområde for Færøerne generelt. 

Det vil gavne og være indtægtsskabende for vores erhverv at komme med i EU, og jeg er ikke i tvivl om, at vi får en masse ny inspiration, ideer og nye samarbejdspartnere på en lang række områder; f.eks. forskning, uddannelse og kultur.

Statsministeren har tidligere på året udtalt i færøske medier, at Danmark vil støtte et eventuelt færøsk ønske om at blive en del af EU, og jeg vil gerne fastholde statsministeren på det løfte. Jeg ved af erfaring, at statsministeren overholder sine løfter.

Det nye landsstyre på Færøerne har udstukket en forsigtig økonomisk politik, hvor overtagelse af sagsområder ikke vil komme til at belaste de offentlige kasser nævneværdigt. Alligevel regnes der med et betydeligt underskud på dette offentlige regnskab, og der kommer nok også til at være røde tal på bundlinjen til næste år. 

På trods af en grundlæggende sund økonomi er de offentlige indtægter blevet mindre, og det har sine konsekvenser. Endnu har vi dog fuld beskæftigelse på Færøerne, men den situation kan selvfølgelig hurtigt ændre sig, hvis verdensøkonomien kommer ind i en periode med stagnation eller tilbagegang.

Fiskeri er stadig Færøernes hovederhverv, og fiskeriet står foran massive udfordringer. Indtægterne fra fiskeindustrien er truet, dels på grund af fiskebestande, der er i dårlig stand, og dels på grund af oliepriser, der belaster driften. 

Som alle ved er olien dog på det seneste blevet noget billigere. Specialisterne påpeger, at der bl.a. bør indføres et totalt stop for torskefiskeriet, og i et stykke tid har store dele af Færøernes fiskeflåde ligget ved kaj. Det betalte sig simpelt hen ikke at sejle ud til fiskebanker. Den nye fiskeriminister har derfor en hel del at se til, og jeg håber, at der vil blive fundet fornuftige løsninger med langsigtet, bæredygtigt fiskeri.

Der er dog også lyspunkter i den færøske økonomi. Fiskeopdræt på Færøerne har vind i sejlene. Der sælges i år op imod 40.000 t fisk, og alt tyder på, at mængderne øges i de kommende år. Det placerer Færøerne på listen over de store opdrættere og eksportører af laks i verden.

Stadig flere færøske virksomheder tjener penge på udenlandske markeder, og netop i disse dage følger vi med håb og spænding en stor færøsk it-virksomheds ekspansion og indtog på det europæiske marked. It-erhvervet viser sig at være noget, færøske virksomheder kan dyrke og tjene penge på - en slags supplement til fiskerierhvervet. Det er glædeligt og en god udvikling.

Når vi er ved økonomien, vil jeg gerne nævne, at den internationale finanskrise selvfølgelig også mærkes på Færøerne. Her har aktionærer også tabt mange penge, og almindelige mennesker er rimeligvis også bekymrede for, hvad der kan ske. Jeg er særdeles tilfreds med, at regeringens hjælpepakke til danske banker også omfatter færøske banker. 

Det er vigtigt at genetablere den finansielle stabilitet, den nuværende uro rammer jo færøske virksomheder og familier lige så hårdt som her i Danmark. Jeg tror, at jeg på vegne af alle færøske indskydere kan sende varme tanker til Folketinget med tak for den ubegrænsede indskydergaranti. Den betyder også meget på Færøerne.

Til slut vil jeg gerne gentage mit hovedbudskab om, at Færøerne og Danmark nu virkelig har en ny mulighed for at samarbejde, efter at et nyt landsstyre er etableret på Færøerne. Den tætte tilknytning til Europa er landsstyrets hovedprioritet, og jeg håber, at regeringen og Folketingets partier er klar til at bakke op om de ønsker, der måtte komme fra Færøerne, om en tilnærmelse til EU.

Lad os samarbejde og udvikle rigsfællesskabet i det nye folketingsår, der nu starter. Det ser jeg frem til. 

Edmund Joensen