12. mai 2023
Sammenhængskraft!
...
Kohæsion som begreb stammer oprindeligt fra fysikkens verden. Der bruges det til at forklare faste og flydende legemers tilbøjelighed til at hænge sammen.
Social kohæsion handler også om de mekanikker, der forefindes bag tilbøjeligheden til at hænge sammen. Men her er der tale om sosiale fællesskaber - i både lille og stor skala.
Den franske sociolog Émile Durkheim opsatte en række punkter for at forklare denne kohæsion – kraften der får os til at hænge sammen.
Solidaritet, netværk, fælles værdier og territorialt tilhørsforhold – for blot at nævne nogle af dem.
I Danmark har begrebet – siden daværende socialminister Karen Jespersen i 1994 fik det oversat og implementeret som sosial sammenhængskraft - haft en underliggende tone af et nationalkulturelt og folkeligt værdifællesskab. Et fællesskab, som skal beskyttes mod diverse spilittelsesfaktorer.
...
Som fortaler for et stærkt rigsfælleskab kan jeg godt lide begrebet sammenhængskraft. De tre lande i rigsfællesskabet står stærkere, når vi står – hænger - sammen.
Jo, der kan være nogle kulturelle forskelle på Danmark og Færøerne.
I elsker røde pølser - vi spiser ordentlig mad som grind og spæk og fermenteret lammekød.
I snakker meget – vi... knapt så meget.
I kommer til tiden, mens vi altid kommer mindst fem minutter for sent.
Og sådan kunne jeg blive ved.
Men værdimæssigt står vi det samme sted. Vi vil værne om demokratiet.
...
Demokratiet er i disse dage truet fra russisk side. Russerne truer også sammenhængskraften i rigsfællesskabet.
PET vurderer i den nyeste rapport om spionagetruslen, at færøske- og grønlandske politikere samt folk i centraladministrationen er i høj risiko for at være udsat for spionage fra russisk og kinesisk side.
I samme rapport advarer PET imod, at Rusland forsøger at skabe splid internt i kongeriget og vores forhold til USA.
Advarslen er langtfra ny.
Allerede i 2016 advarede ambassadør Peter Taksø-Jensen om, at sammenhængskraften i riget er vigtig i forhold til håndhævelsen af vores interesser i Arktis og Nordatlanten.
Vi må ikke gå i fælden, når verdens øjne ser en mulighed for at sætte kiler og eventuelle sprækker i fællesskabet. Det kommer der ikke noget godt ud af.
...
Første udsendelse af dokumentaren “Skyggekrigen” skabte røre i det offentlige rum. Mange lange kommentartråde, indslag fra Færøerne i de danske medier, analyser osv. Et kor af kritik.
Med gru kunne vi høre formanden for de Konservative fremføre, at partiet lagde op til at tage et sagsområde fra Færøerne og gøre det til udenrigs- og sikkerhedspolitik. Altså til et dansk anliggende.
Udtalelsen må have vakt glæde på den russiske ambassade. Optræk til ballade. Formindsket kraft – sammenhængskraft. Og mulighed for at presse en kile ind.
Regeringen har til gengæld holdt stand. Når journalisterne har spurgt, så har svaret været – og er det til stadighed - at fiskeriaftaler er et færøsk anliggende. Det glæder mig.
...
Det er ikke svært at forestille sig konsekvensen af at Danmark tager fiskeriaftalerne ud af hænderne af den færøske regering. Uro, stor opstandelse - og brænde på bålet til løsrivelseskræfterne.
Ville det styrke sammenhængskraften i kongeriget? Nej, tværtimod.
...
Allerede under forrige regeringsperiode på Færøerne blev der dannet grundlag for nye tider i rigsfællesskabet.
Min partifælle, Bárður Nielsen, var lagmand da et nyt kontaktudvalg mellem regeringstoppen i de tre lande i kongeriget blev dannet. Her skal udenrigs- og sikkerhedspolitik drøftes.
En modernisering af rigsfællesskabet, hvis man spørger mig.
Inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitik har alt at sige; rigtige beslutninger kræver et godt vidensgrundlag. Vidensdeling giver både de færøske- og de danske myndigheder mulighed for træffe de rigtige beslutninger.
Det er første gang, at Grønland og Færøerne får indflydelse på udenrigs, forsvars- og sikkerhedspolitik.
...
I talende stund er landsstyret og det politiske system på Færøerne i gang med at træffe beslutning om fiskerisamarbejdet med Rusland skal fortsætte eller ikke.
Det synes jeg, de skal have lov til at arbejde med i fred og ro, for det er på Færøerne at beslutningen skal træffes.
...
Men vi kan gå endnu længere med at sikre, at alle parter i fællesskabet bliver hørt og gives mulighed for at komme med viden. Og det skal vi.
For eksempel har der i flere år har der været tale om et parlamentarisk samarbejde mellem udenrigspolitisk nævn i Folketinget og udenrigsudvalgene på Færøerne og i Grønland.
Det vil styrke de færøske politikeres viden, og det vil også gavne processen til at træffe afgørelser.
Og mine grønlandske kollegaer, fru Aaja Chemnitz og fru Aki-Matilda Høgh Dam, har kritiseret regeringen for at ignorere Grønland i forbindelse med udnævnelsen af en arktisk ambassadør.
Jeg slutter mig til dem og tilføjer:
Hvorfor kun udnævne en? Hvorfor ikke tre? En fra hver rigsdel.
Det ville i den grad gavne sammenhængskraften, og samtidig vil vi sikre, at alle tre rigsdeles interesser vil blive hørt og varetaget.
----
Afslutningsvis vil jeg blot takke for en god debat her i dag.
Tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni