Samarbejde og resultater er nøgleordene

Samarbejde og resultater er nøgleordene for det arbejde, som Sambandspartiet og jeg selv udfører her i Folketinget. Når vi ser tilbage på den forholdsvis korte periode siden valget i november, er der i kraft af det konstruktive samarbejde kommet en del resultater.

Som færøsk medlem af Tinget er det naturligt for mig at have de færøske briller på, når jeg omtaler samarbejde og resultater. Sambandspartiet gik til valg på at indlede et konstruktivt samarbejde med regeringen. Partiets mandat viste sig at blive afgørende for den borgerlige regering, og vi tog straks fat på samarbejdet.

På Færøerne noterede vi os, at en del af det nye samarbejde kom med i selve regeringsgrundlaget. F.eks. blev et vigtigt havforskningsprojekt med base på Færøerne omtalt. Formålet med projektet er bl.a. at forske i, hvordan havstrømme og de globale klimaændringer allerede påvirker og kommer til at påvirke livet i havet omkring Færøerne og i resten af Nordatlanten.

For os, der lever af havets ressourcer, er projektet særdeles vigtigt. Disse ressourcer udgør jo en betragtelig del af vores livsgrundlag. Vi håber desuden, at projektet kan videreudvikles og knyttes til internationale forskningsmiljøer. Specielt i det færøske forskermiljø, men også generelt i den færøske offentlighed, hersker der en vis spænding om projektet. Det starter ved årsskiftet, og resultaterne kommer inden for en kort årrække.

Jeg vil udtrykke en oprigtig tak for, at man fra regeringens og Folketingets side har arbejdet hurtigt med at få etableret projektet.
I det hele taget er dialogen med regeringen og partierne god og konstruktiv. Det er et resultat i sig selv, specielt efter en periode, hvor færøske folketingsmedlemmer i høj grad har fokuseret på problemer og konflikter hellere end løsninger og samarbejde.

Samarbejdet mellem Færøerne og Danmark i rigsfællesskabet kan intensiveres inden for en række områder - inden for uddannelse, forskning, sundhed, erhverv og klima - hvor vi kan opnå fælles gavn og resultater. Lad os lægge vægt på det i den kommende tid.

Siden folketingsvalget i november er Færøerne stillet over for specielt to store udfordringer. For det første er indtægterne fra fiskeriindustrien truede, dels på grund af fiskebestandene, der er i dårlig stand, dels på grund af de stadig stigende oliepriser, der umuliggør fiskeri på lang sigt.

Netop i disse dage foreslår specialisterne, at der bl.a. indføres et totalt stop for torskefiskeri, og allerede nu ligger store dele af Færøernes fiskerflåde ved kaj, det betaler sig simpelt hen ikke at sejle ud til fiskebankerne, olien er for dyr. Den krise i fiskerierhvervet, som vi ser i mange europæiske lande, mærkes også på Færøerne.

Den anden store udfordring, Færøerne står over for, er at der er et stort antal færinger, der vælger Færøerne fra. Mange rejser ud for at uddanne sig og for at arbejde, men stadig flere vælger ikke at komme hjem igen. Problemet har udviklet sig over en årrække, og nu begynder befolkningspyramiden at se forkert ud.

Statistikken viser, at der mangler ca. 2.000 færøske kvinder på øerne, hvoraf de fleste er i den fødedygtige alder; de er født på Færøerne, men er nu rejst. Det svarer til, at der i Danmark skulle mangle ca. 200.000 kvinder i den fødedygtige alder. Konsekvenserne for samfundet på længere sigt er ret alvorlige.

Kombinationen af disse to hovedudfordringer udgør en massiv udfordring for Færøerne og myndighederne på øerne.

Desværre oplever vi, at myndighederne, det nye landsstyre, endnu ikke er kommet i gang med at tackle disse to store temaer. Koalitionen har desværre vist sig ikke at være specielt arbejdsdygtig og beskæftiger sig i høj grad med at løse interne problemer.

I Sambandspartiet har vi nogle bud på, hvordan vi kan tage fat på udfordringerne. Vi mener f.eks., at Færøerne ville have en klar fordel af at nærme sig EU og eventuelt komme med i EU. Færøsk EU-medlemskab ville åbne dørene for et særdeles stort marked for færøsk eksport. 

Det ville også gavne og være indtægtsskabende for andre af vores brancher at komme med i EU, og jeg er ikke i tvivl om, at vi får en masse ny inspiration og nye ideer og nye samarbejdspartnere på en lang række områder, f.eks. uddannelsesområdet og kulturområdet.

Stadig flere færøske virksomheder som f.eks. banker og it-virksomheder tjener penge på udenlandske markeder, og vi bør se på, hvad vi kan gøre for at øge denne positive udvikling.
Der skal herudover gøres et stykke arbejde for at gøre det attraktivt for vores unge mennesker og specielt kvinderne at komme hjem igen. Familien skal trives, og vores uddannelsessektor skal styrkes, og der skal være udfordrende job til nyuddannede.

Landsstyret på Færøerne skal selvfølgelig have en mulighed for at tage stilling til, hvordan vi griber problemerne an. Men jeg tror, at det ville være en god idé, at vi her i rigsfællesskabet diskuterede nogle løsningsmuligheder og prøvede at komme med nogle løsningsforslag.

Jeg påtænker i den forbindelse at tage initiativ til et samarbejde, og jeg håber meget på, at man fra regeringens side vil være åben over for et sådant initiativ.

Her til slut vil jeg gerne gentage mit hovedbudskab om samarbejde - både her i Folketinget og i rigsfællesskabet generelt. Mit parti på Færøerne fokuserer på, hvordan vi kan udvikle vores samfund og udvikle rigsfællesskabet, det er to sider af samme sag.

Sambandspartiet har igennem 100 år samarbejdet med skiftende regeringer, og historien viser, at samarbejde i længden giver alle dele af fællesskabet fremgang og succes.

Edmund Joensen