30. mai 2024
Undir endaorðaskiftinum í Fólkatinginum 29. mai 2024 brúkti Anna Falkenberg høvið at siga, at tað hevur týdning fyri hana, at peningur, sum kemur av donsku fíggjarlógini, gagnar menningini av Ríkisfelagsskapinum.
Kigger vi i folketingets kalender, fremgår det, at vi i dag behandler “Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation”.
I daglig tale kalder vi det for “afslutningsdebatten”.
Ganske oplagt, fordi mødet i folketingssalen markerer afslutningen på et folketingsår.
Derfor er det ganske naturligt, at ordførerne kaster sig over emner, som vi har behandlet det seneste år.
Nogle vil sikkert, og det har vi hørt eksempler på i dag, komme ind på andre emner også.
Jeg kan lige så godt gå til bekendelse med det samme og sige, at jeg kommer vidt omkring.
Jeg vil dog starte med et uddrag af, hvad jeg har kastet mig over i det forgangne folketingsår.
------
For mig har det været vigtigt, at de bevilligede penge fra den danske finanslov helst skal gøre en forskel på områder, som både Færøerne og Danmark kan drage nytte af.
I finansloven for 2024 er der bevilliget 29 millioner til fire initiativer, som jeg mener lever op til kriterierne til at gavne Rigsfællesskabet i et større perspektiv:
I min verden er forskning altafgørende for, at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Det, at man kan forske i havstrømmene omkring Færøerne og Nordatlanten bidrager ikke kun til viden, som kan bruges lokalt, men også på globalt plan.
Udenrigs,- sikkerhed og forsvarspolitik har stort set ikke været behandlet på Færøerne. Skal befolkningens og politikernes indsigt øges på området, kan det kun fås med viden.
Og en del af den viden kan komme fra forskningen.
En andet flugeben vi i fællesskab har krydset af, er den indgående filmsaftale, hvor færøsk og grønlandsk nu er inkluderet som sprog i danskproducerede filme og ikke som filme med et fremmedsprog.
Det er et stort fremskridt.
---------
I november sidste år var Sambandsflokkurin med i flerårsaftalen for domstolene for de næste tre år.
Aftalen betyder flere midler til Retten på Færøerne, og begyndelsen på en tilgang, hvor IT-systemerne løftes op på samme niveau, som i Danmark.
Aftalen er efter min mening ikke perfekt, men den er et skridt den rigtige vej.
Justitsministeren fortjener ros for at have et større fokus på ligestillingen af justitsområdet på Færøerne, end nogen anden justitsminister har haft.
En anden som også fortjener ros er forsvarsministeren, som har haft en stor opgave at koordinere arbejdet i forsvarsforligskredsen med et stort løft til forsvaret.
Det er første gang Færøerne og Grønland inddrages på denne måde, og jeg vil rose ministeren for arbejdet.
Det er godt gået.
---------
På Færøerne peger de fleste pile opad.
Vi har haft en økonomisk fremgang, som vi aldrig har oplevet før.
Væksten har medført en levestandard, som i den grad kan måle sig med de andre nordiske lande.
Befolkningsvæksten har buldret derudad, og aldrig har der boet så mange folk på Færøerne som nu.
Vi befinder os i et smørhul.
Men der også nogle skyer over horisonten.
Økonomer påpeger, at der brug for nogle gennemgribende tiltag, som kan sikre økonomisk holdbarhed på sigt.
Det kræver ansvarlige politikere.
Det kræver, der bliver lavet nogle strukturelle reformer i form af brede forlig i lagtinget.
Det kræver, at politikerne ændrer deres holdning til, hvordan man træffer de svære, men rigtige beslutninger.
I lagtinget kan de brede forlig de seneste mange år tælles på den ene hånd.
Indenfor de seneste måneder har mit parti, Sambandsflokkurin, som sidder i opposition i lagtinget, lavet to forlig sammen med den siddende regering.
Det er vejen frem, hvis man tænker langsigtet.
Her kan vi lære noget af Folketinget.
I Folketinget er der tradition for, at der laves brede forlig, som inddrager partier fra højre til venstre for at sikre stabilitet på fundamentale områder i samfundet.
Sådan er det at være i et fællesskab. Man kan se, hvordan de andre gør, og det som lykkedes godt, kan man det tage til sig.
Danmark kan sandelig også kigge til Færøerne og se, om det er noget, som de kan gøre bedre.
Et som falder mig ind – hvis jeg kan give nogle gode råd – er, at Danmark kunne lære noget af Færøerne, når det gælder læring om Rigsfællesskabet.
Allerede i en tidlig skolealder har vi dansk som et fag i skolen.
Vi lærer det danske sprog og får indsigt i dansk kultur og historie.
Jeg siger ikke, at danske skoler skal have færøsk som et fag, men mere undervisning om Rigsfællesskabet i danske skoler vil gavne sammenholdet i riget.
Vi bør bruge de muligheder, hvor vi kan bruge hinandens styrker.
-------------
På Færøerne har vi været rigtig gode til at udbygge og investere i vores infrastruktur. Ja, man kan med et smil sige at vi er et “udhullet land”, med en “hules” masse tunneller.
I længere tid har der været en diskussion om, hvorvidt Færøernes sydligste ø, Suðuroy, skal knyttes til resten af landet ved at bygge en undersøisk tunnel.
Et projekt, som kommer til at koste i omegnen af fem mia. kr.
Vores parti mener, at det værd at undersøge, om projektet kan finansieres med et statslån af Danmark.
Fordelen for Færøerne er, at renten er meget lavere, end hvis Færøerne selv optager lånet.
Fordelen for Danmark er, at pengene bliver investeret i Rigsfællesskabet,
Danmark laver en sikker investering, som har stor betydning for Færøerne, og som gavner Rigsfællesskabet.
Danmark får naturligvis alle pengene tilbage, fordi der vil være tale om et lån.
Alle vinder.
--------
Når vi kigger over listen over positive tiltag, så kan vi se, at flere grænsehindringer er blevet løst i takt med, at fokus har været på området.
Dog er stadigvæk områder, hvor der er brug for forbedringer.
Især, når det gælder digitalisering.
Vi har behov for, at en række digitale systemer taler sammen i hele Rigsfællesskabet. Det vil gøre dagligdagen lettere for mange.
Hvis jeg skal komme med et velmenende råd, så vil jeg anbefale, at højde bliver taget for, om et lovforslag har indflydelse på forholdet mellem Danmark og Færøerne, inden det bliver fremsat.
På den måde undgår undgår vi, at vi skaber unødvendige grænsehindringer, som vi bagefter skal både bruge tid og penge på.
----------------
Debatten her i dag, har været meget præget af, at i i Danmark snart skal til Europa-Parlamentsvalg.
Et valg som os på Færøerne ikke har valgret til, og som ikke påvirker os. Og dog!
EU vedtager nemlig rigtig mange love som indirekte påvirker Færøerne og skaber nye grænsehindringer i Riget.
Bl.a. er Færøerne og Grønland nu usikre trejdelande i databestyktelsesretlig forsand.
Det skaber store udfordringer for politiet på Færøerne. Det er uheldigt.
Så hvis jeg skal give jer et sidst råd i aften, nu jeres Europa-Parlaments valgkamp er på det højeste: Husk på, at EU også vedtager love som kan påvirke vores Rigsfællesskab.
------------
Da jeg holdt tale her for et år siden, indledte jeg med at sige, at jeg var den nye i klassen, og sammenlignede den første tid med begyndelsen af skoletiden.
Ligesom i skolen, så finder man sig til rette, og det har jeg også gjort.
Et godt samarbejde er uvurderligt, og jeg vil gerne takke for god vilje til at indgå aftaler på tværs af partigrænser. Selvom vi stadig kan gøre tingene bedre.
Ligeledes sagde jeg sidste år, at min dør står altid åben til en snak over en kop kaffe, og det tilbud står ligeledes ved magt.
Tak for ordet.
Ein loysn frá Sendistovuni